Marselisvænget, Århus

Arkitekt:

Arkitektfirmaet Friis og Moltke A/S, arkitekter MAA

Friis & Moltke har i fire højhuse ved Marselis Boulevard i Aarhus bevidst arbejdet med huset som skulptur i en personlig, behersket og balanceret form i modsætning til datidens normale højhuse rundt om i landet. Husene indeholder 360 rummelige lejligheder med fra ét til fem rum.
For at understrege disse egenskaber er de 14 etagers højhuse opbygget med et altangangssystem, der brydes af kraftige, vertikale felter af betonribber med mellemliggende glas i forskellige farver som beskyttelse for trappe- og elevatoropgangene.
Bygningerne er opført i jernbeton med robuste inddelinger og kraftige detaljer. Gavlene er beklædt med præfabrikerede betonelementer med forstøbning af sorte skiferskærver. Herved løber facaderne rundt om hjørnerne og en uheldig frontalvirkning er undgået.
Opførelsesdata

Årstal: 1961 - 1968

Adresse

Marselis Boulevard 28-40
DK-8000 Århus C

Byggeriets øvrige parter

Bygherre: Greve Frits L. V. Ahlefeldt-Laurvig

Anvendelse

Hovedfunktion : Støttet boligbyggeri
Bygningsart : Højhus-bebyggelse

Referencer
Arkitektur DK 1-1962, side 11. Harald Langberg: Hvem Byggede Hvad 3, Politiken, 1971. Sys Hartmann og Villads Villadsen: Danmarks Arkitektur. Byens huse - Byens plan. Gyldendal, 1979. Poul Erik Skriver: Friis & Moltke. Arkitektens Forlag, 1997. Mogens Brandt Poulsen: Århus Arkitekturguide. Arkitektskolen i Aarhus, 1999. "
Links



Marselisvænget, Århus
Marselisvænget, Århus
Marselisvænget, Århus

FORSIDE | BYGNINGER | ARKITEKTER | ARKITEKTFIRMAEROM PROJEKTET | KONTAKT |

ARKARK.DK blev oprettet i 2007 af arkitekter Esben Larsen og Rimas Steponaitis.
Copyright ©ARKARK.DK 2011. All Rights Reserved. Powered by SCIMORE