Løvenborg, Savoy Hotel, København

Arkitekt:

Anton Rosen, Hanne Kjærholm og Birthe Just, arkitekter MAA

Anton Rosen var en af de mest internationalt orienterede arkitekter i Danmark omkring forrige århundredeskifte. Han fattede særlig interesse for den dekorative art nouveau-bevægelse, som blev hans foretrukne inspirationskilde. I 1907 opførte han Savoy Hotel på Vesterbro i København med et tidligt forsøg på en moderne, ikke-bærende kobberbeklædt curtainwall-konstruktion med store glaspartier, der var helt i amerikaneren Louis Sullivans ånd.
Savoy Hotel eller Løvenborg er opført som et harmonisk infill-byggeri med en fin balance mellem gammelt og nyt på en meget smal og dyb grund. Huset er i fem etager med en lang sidefløj til gården. Facaden er inddelt i tre fag, der er delt af gennemgående, lodrette dekorationsbånd med forgyldninger. Den er beklædt med sandsten og herover irret kobber og forgyldninger med en dekorativ rumlig virkning. Øverst er der en gesims, der er buet over midterfaget for at give plads til et våbenskjold.
På trods af jugendfacadens rige udsmykning virker den ikke overlæsset, men behersket og velafbalanceret med harmoniske felter af dekorationer og stofligt patinerede materialer.
Den originale bygning blev efter fredningen 1985 nænsomt facaderenoveret af Erik Møllers Tegnestue. I 2002 blev interiøret, herunder det forsømte trapperum, istandsat af Hanne Kjærholm og Birthe Just, der bl.a. afdækkede smukke udsmykninger og vægbemalinger med plantemotiver. I samme forbindelse blev der indrettet en gæstebolig i tagetagen til besøgende arkitekter. Den er møbleret af klassiske danske møbeldesignere.
Opførelsesdata

Årstal: 1907 - 2002
Bygningsændringer og ombygninger:
Opført i jugendstil 1907. Bygningen fredes 1985. Facaderenovering af Erik Møllers Tegnestue 1986. Restaureret af Hanne Kjærholm og Birthe Just 2002.

Adresse

Vesterbrogade 34
DK-1620 København V

Byggeriets øvrige parter

Bygherre: Snedkermester Kaas-Rasmussen og Margot og Thorval Dreyers Fond, 2002
Konsulent: Poul Kjærholm, Arne Jacobsen, Hans Jørgen Wegner og Finn Juhl (møblering af gæstelejlighed 2002)

Anvendelse

Hovedfunktion : Erhverv
Bygningsart : Hotel og kontorer
Særlige aspekter: Europa Nostra Prisen 2004

Referencer
Tobias Faber: Dansk Arkitektur. Arkitektens Forlag, 1963. Sys Hartmann og Villads Villadsen. Danmarks Arkitektur. Byens huse - byens plan. Gyldendal 1979. Guide til Dansk Arkitektur I. Arkitektur Guide København, side 101. Arkitektur DK 6-2002, side 400, og 1-2004, side 102. Svend M. Hvass: Rosen og Løvenborg. En frodig arkitekt, en fristende bydel og et frydefuldt bygværk. København, Kunstakademiets Arkitektskoles Forlag, 2003. Byggeri 8-2004, 10-2004 og 7-2005. Anne-Louise Sommer: Den Danske Arkitektur. Gyldendal, 2009. Lone Jensen: Anton Rosen. En ener i danske arkitektur. Forlaget Vandkunsten, 2013. "
Løvenborg, Savoy Hotel, København
Løvenborg, Savoy Hotel, København
Løvenborg, Savoy Hotel, København
Løvenborg, Savoy Hotel, København
Løvenborg, Savoy Hotel, København
Løvenborg, Savoy Hotel, København
Løvenborg, Savoy Hotel, København
Løvenborg, Savoy Hotel, København
Løvenborg, Savoy Hotel, København
Løvenborg, Savoy Hotel, København
Løvenborg, Savoy Hotel, København
Løvenborg, Savoy Hotel, København
Løvenborg, Savoy Hotel, København
Løvenborg, Savoy Hotel, København
Løvenborg, Savoy Hotel, København

FORSIDE | BYGNINGER | ARKITEKTER | ARKITEKTFIRMAEROM PROJEKTET | KONTAKT |

ARKARK.DK blev oprettet i 2007 af arkitekter Esben Larsen og Rimas Steponaitis.
Copyright ©ARKARK.DK 2011. All Rights Reserved. Powered by SCIMORE