Fjerritslev Gymnasium

Arkitekt:

Arkitektfirmaet Friis og Moltke A/S, arkitekter MAA

Den centrale vandrehal var det gennemgående tema i de mange gymnasier, der blev planlagt i Danmark i 1970'erne. I Fjerritslev blev fællesarealet nærmest udvidet til et multianvendeligt, overdækket torv med ovenlys fra tre parallelle, stejle skråtage og et tværgående brostensbelagt gangstrøg, der sammen med gulvets betonfliser og murstensvæggene understreger udendørskarakteren.
Rummet anvendes til studieophold, kulturelle begivenheder og kantine m.v. og indeholder en terrasseret tribuneopbygning, der formidler overgangen mellem den to-etagers fløj med bibliotek, normal- og fagklasser og den én-etages fløj med specialklasser og administration. Sports- og gymnastikhallen er placeret i en selvstændig bygning i tilknytning til de udendørs idrætsbaner. Dispositionen svarer til andre af Friis & Moltkes gymnasie-byggerier fra denne tid.
Vandrehallen er opbygget over en søjle-drager-konstruktion af stål. Tagdækningen er sort tagpap med vindskeder og sternkanter af kobber. Vinduesrammerne er af stål. Loftbeklædningen er sorte træbetonplader. Tribunen beton.
Opførelsesdata

Årstal: 1980 - 1981

Adresse

Skovbrynet 9
DK-9690 Fjerritslev

Byggeriets øvrige parter

Bygherre: Nordjyllands Amtskommune
Ingeniør: Gunnar Mortensen A/S
Landskabsarkitekt: Landskabskonsulenterne ved Frans Ameys
Entreprenør: Fagentrepriser

Anvendelse

Hovedfunktion : Institution
Bygningsart : Gymnasium
Særlige aspekter: Førstepræmieprojekt i konkurrence 1979

Referencer
Arkitektur DK 1-1982, side 24. Guide til Dansk Arkitektur II. Arkitektur Guide Jylland, side 19. "

FORSIDE | BYGNINGER | ARKITEKTER | ARKITEKTFIRMAEROM PROJEKTET | KONTAKT |

ARKARK.DK blev oprettet i 2007 af arkitekter Esben Larsen og Rimas Steponaitis.
Copyright ©ARKARK.DK 2011. All Rights Reserved. Powered by SCIMORE