Ols Kirke fra slutningen af 1200-tallet er den højeste og rankeste af de fire rundkirker på Bornholm. Med dens 13 meters højde fra bunden af cylinderen til toppen af det kegleformede tag kan den ses viden om. Det er oprindelig en udpræget forsvarskirke, hvorfra området kunne beherskes. Det er på grundlag af Nationalmuseets undersøgelser sket fra tredje stokværk, hvorfra man kunne skyde eller kaste sten på fjenden gennem ni store muråbninger, der kunne lukkes med luger. Ovenover fandtes der en åben platform med kreneleret brystværn, der også indgik i forsvaret. Den var ydermere udstyret med et hængegalleri af træ, hvilende på korte bjælker stukket ud gennem rotundens murhuller, der stadig ses under tagskægget. Konstruktionen består af ringformede tøndehvælv og en midtersøjle, der bærer de tre etager. Rundskibet er påsat små dukkeagtige tilbygninger til kor og apsis. Midtersøjlen er kraftig i de to nederste stokværk, men mere spinkel i tagetagen, hvor den bærer det nyere tagværk. Våbenhuset er formentlig senmiddelalderligt, mens de to vestlige stræbepiller er tilføjet i 1825, da murværket risikerede at bryde sammen. Klokketårnet stammer fra det 18. århundredes slutning. Se endvidere den generelle beskrivelse til "Bornholms rundkirker".