Nylars Kirke, Vestermarie, Aakirkeby, Bornholm

Arkitekt:

Ukendt

Blandt de bornholmske rundkirker adskiller Nylars og Østerlars sig lidt fra de øvrige to. De er begge oprindelige forsvarskirker fra ca. 1150, men de har tidligt gennemgået en udvidelse af tredje stokværk. I Nylars var den spinkle ydermur trukket cirka to meter tilbage for at give plads til en afsats, der anvendtes som skyttegang. Men efter nogle tiår er brystværnet i flugt med den underste facade blevet påbygget først tinder med skår imellem, dernæst helt tilmuret. Til sidst er et nyt kegletag lagt ud over den nu tillukkede skyttegang. Kirken er velbygget i kampesten med enkeltpartier i silurkalk. Koret har en oval grundplan med fem lerpotter indmuret i apsishvælvet - sandsynligvis af akustiske hensyn. Rotunden har i de nederste to etager de karakteristiske ringformede tøndehvælv lagt af på den runde midtersøjle. Her findes også Bornholms ældste kalkmalerier fra cirka 1250. Foran kirkens syddør er våbenhuset helt ombygget i 1878, og uden for står et af Bornholms ejendommeligste bindingsværks-klokketårne. Det står på en høj kampestens-underbygning, hvis flikkede mure måske stammer fra 1500-tallet. Se endvidere den generelle beskrivelse til "Bornholms rundkirker".
Opførelsesdata

Årstal: 1150 - 1170

Adresse

Kirkevej 17, Vestermarie
DK-3720 Aakirkeby, Bornholm

Byggeriets øvrige parter

Bygherre: Lund Domkapitel

Anvendelse

Hovedfunktion : Institution
Bygningsart : Rundkirke

Referencer
Guide til Dansk Arkitektur I. Harald Langberg: Hvem Byggede Hvad 2, Politiken 1969. Arkitektur Guide Øerne, Arkitektens Forlag, 2006, side 294. Politiken 16-07-2008. "
Links

#http://www.folkekirken.dk/stifter/kbh/bornhv/nylars/ http://bornholm.info/s1/Sevaerdigheder/Nylars.asp http://home2.inet.tele.dk/psj/Nylars.htm#

Nylars Kirke, Vestermarie, Aakirkeby, Bornholm
Nylars Kirke, Vestermarie, Aakirkeby, Bornholm
Nylars Kirke, Vestermarie, Aakirkeby, Bornholm
Nylars Kirke, Vestermarie, Aakirkeby, Bornholm
Nylars Kirke, Vestermarie, Aakirkeby, Bornholm
Nylars Kirke, Vestermarie, Aakirkeby, Bornholm
Nylars Kirke, Vestermarie, Aakirkeby, Bornholm
Nylars Kirke, Vestermarie, Aakirkeby, Bornholm
Nylars Kirke, Vestermarie, Aakirkeby, Bornholm

FORSIDE | BYGNINGER | ARKITEKTER | ARKITEKTFIRMAEROM PROJEKTET | KONTAKT |

ARKARK.DK blev oprettet i 2007 af arkitekter Esben Larsen og Rimas Steponaitis.
Copyright ©ARKARK.DK 2011. All Rights Reserved. Powered by SCIMORE