Ribe, Sønderportsgade 21

Arkitekt:

Ukendt

Sønderportsgade 21 er en vinkelbygget gård bestående af et ombygget gavlhus mod vest og en langt mere interessant bindingsværksbygning mod gaden. Dette gadehus er seks fag langt og to stokværk højt og opført omkring år 1600 som en udvidelse af det senmiddelalderlige gavlstenhus. Langhuset er rigere udsmykket end andre Ribe-huse. Udover sparremønstrede knægte har facaden muleformede bjælkehoveder, hulkehlsnit i overgangsremmen samt fyldholter og fint udskårne rosetter i øverste etages stolper og skråstivere. I 1770 er huset forlænget med fire fag af den østlige nabobygning, hvortil porten er flyttet i 1847. Samtidig med opførelsen af langhuset blev gavlhuset forlænget med en to-etagers 17 fag lang bindingsværksbygning, hvoraf ni fag igen blev nedrevet i 1810. Den havde højstolper i begge sider og sædvanlige sparremønstede knægte. Gavlhuset består af kælder og to øvre etager bag en gavl, der er helt ændret omkring 1850.
Opførelsesdata

Årstal: 1630

Adresse

Sønderportsgade 21
DK-6760 Ribe

Byggeriets øvrige parter

Anvendelse

Hovedfunktion : Privat boligbyggeri
Bygningsart : Borgerhuse

Referencer
Tobias Faber, Dansk Arkitektur, 1963. Harald Langberg: Hvem Byggede Hvad 3, Politiken, 1971. Arkitektur DK 6-1972, side 229. Sys Hartmann og Villads Villadsen: Danmarks Arkitektur, Byens huse - Byens plan, Gyldendal, 1979. Guide til Dansk Arkitektur I. Arkitektur Guide Jylland, side 298. "
Links

http://www.ribe.dk http://www.kulturarv.dk

Ribe, Sønderportsgade 21
Ribe, Sønderportsgade 21
Ribe, Sønderportsgade 21

FORSIDE | BYGNINGER | ARKITEKTER | ARKITEKTFIRMAEROM PROJEKTET | KONTAKT |

ARKARK.DK blev oprettet i 2007 af arkitekter Esben Larsen og Rimas Steponaitis.
Copyright ©ARKARK.DK 2011. All Rights Reserved. Powered by SCIMORE