København, Gammel Mønt 41

Arkitekt:

Ukendt

Denne hjørnebygning i bindingsværk på Gammel Mønt opført i 1730'erne fremstår i lighed med Fiolstræde 18 som et godt billeder på et originalt ildebrandshus i det gamle København. Huset er bygget lige efter bybranden i 1728 i de år, hvor myndighederne lempede på de nye krav om grundmur for nyopførte huse.
Huset har overlevet den næste bybrand i 1795 og det engelske bombardement i 1807 samt blevet forskånet for senere etageforhøjelser. Det består af kælder og to etager med 10 fag mod Gammel Mønt samt fem fag mod Møntergade.
Arkitekten Karsten Rønnow forestod i 1981-82 en restaurering af huset, hvor bindingsværket igen blev synligt, efter at facaderne havde været overpudsede, formentlig siden 1937.
Opførelsesdata

Årstal: 1730 - 1734
Bygningsændringer og ombygninger:
Restaurering af Karsten Rønnow 1981-82.

Adresse

Gammel Mønt 41
DK-1117 København K

Byggeriets øvrige parter

Bygherre: Øltapper Andreas Fussing

Anvendelse

Hovedfunktion : Privat boligbyggeri
Bygningsart : Borgerhus
Særlige aspekter: Restaureringen præmieret af Københavns Kommune 1985.

Referencer
Guide til Dansk Arkitektur I"
København, Gammel Mønt 41
København, Gammel Mønt 41

FORSIDE | BYGNINGER | ARKITEKTER | ARKITEKTFIRMAEROM PROJEKTET | KONTAKT |

ARKARK.DK blev oprettet i 2007 af arkitekter Esben Larsen og Rimas Steponaitis.
Copyright ©ARKARK.DK 2011. All Rights Reserved. Powered by SCIMORE