Tønder

Arkitekt:

Ukendt

Tønder afspejler sin egenart blandt de danske bydannelser ved sin udsatte beliggenhed i marsken ved den dansk-tyske grænse og ved dens betydelige påvirkning af fremmede byggeskikke, der fremelskede byens gadestruktur og specielle stavnshuse. Tønders middelalderhuse er forsvundne, men de bevarede bygninger fra 1600- og 1700-tallet afspejler til en vis grad de ældre forhold. Både handelsforbindelser til Holland, de frisiske områder og hanseaterne har influeret byens struktur med et centralt vejkryds og torv samt husenes byggeskik. Det er tætliggende gavlhuse, der er opført i fire kvarterer med hver 30 smalle og dybe grundstykker, stavne, langs gaderne. Fænomenet kan bedst iagttages i den velbevarede Uldgade med de små karnapper. Grundenes langstrakte form lod efterhånden bagtilkørslen vige til fordel for småfolks boliger, stalde eller lagerbygninger, hvorved der dannedes baggader. I enkelte tilfælde blev det tilladt at slå to grunde sammen, så der også kunne bygges tværhuse. Et typisk gavlhus består af to dele i forlængelse af hinanden. Den forreste del, omfattende en dyb forstue (dielen), stue (dørns) og køkken, fylder hele grundbredden, kun adskilt fra nabohusene af trange regnvandsslipper. Den bagerste del med storstuen (pieselen) er noget smallere, så der bliver plads til en lille gård. Byens ældste hus, Torvet 11, er et sengotisk gavlhus fra 1500-tallet. Senere er der udover stavnshusene tilføjet en række smukke bygninger, der præges af en forfinet boligkultur og godt håndværk. I 1981 opførtes et nyt rådhus, og i 1999 indrettedes et stolemuseum for møbelarkitekten Hans Jørgen Wegner i vandtårnet. Tønder nævnes første gang 1130, da byen optræder på den arabiske geograf al Idrisis verdenskort. På det tidspunkt var byen, benævnt Lille Tønder, dels Møgeltønders havneplads ved Vidåen, der var sejlbar til Nordsøen, dels et betydningsfuldt trafikknudepunkt ved den nord-syd-gående landevej. Med franciskanernes grundlæggelse af et kloster i 1238 kom der gang i byudviklingen langs landevejen, der nu danner Tønders hovedgade. Klostret selv blev nedlagt efter Reformationen 1536 og materialerne anvendt til bl.a. Tønderhus. Klosterarealerne anvendtes til ny byudvikling langs nyanlagte gader. Udviklingen vidner om Tønders driftighed, bl.a. med fremstilling af kniplinger, men den hæmmedes af flere tilbageslag forårsaget af stridigheder mellem danske konger og holstenske grever, pest, bybrande og oversvømmelser. I 1500-årene blev byen dog beskyttet af omfattende digeanlæg, der imidlertid samtidig afskar sejladsmulighederne, hvorved havnefunktionen efterhånden ophørte.
Opførelsesdata

Årstal: 1730 - 1830
Bygningsændringer og ombygninger:
Torvet 11, opført 1560 i sengotik. Muligvis opført tidligere som bolig for byens Kalende-broderskab. Digegrevens Hus, Vestergade 9/Allégade 15. Forhuset opført 1777, baghuset 1779 for Carsten Richtsen. Østergade 25-27, ca. 1770-1830. Uldgade 14 fra begyndelsen af 1800-tallet. Nyt rådhus af Halldor Gunnløgsson og Jørn Nielsen 1981. Stolemuseum i Tønders gamle vandtårn af Niels Fridhiof Truelsen 1999.

Adresse

Vestergade, Storegade, Østergade, Uldgade m.fl.
DK-6270 Tønder

Byggeriets øvrige parter

Bygherre: Flere

Anvendelse

Hovedfunktion : Andet byggeri
Bygningsart : Borgerhuse

Referencer
Claus Eskildsen: Tønder 1243-1943. Bogforlaget Guldhorn, 1943. Tobias Faber, Dansk Arkitektur. Arkitektens Forlag, 1963. Harald Langberg: Hvem Byggede Hvad, Bind 3, Politiken 1971. Mogens Breyens Afdeling, Kunstakademiets Arkitektskole: Studierejse Sønderjylland, 1975. Sys Hartmann og Villads Villadsen: Danmarks Arkitektur, Byens huse - Byens plan, Gyldendal, 1979. Politiken 16-11-1981 (om Tønder Rådhus). Guide til Dansk Arkitektur I. Hardy Larsen: Digegrevens hus. Købstædernes almindelige Brandforsikring, Tryg-Baltica Forsikring, 1999. Henning Dehn-Nielsen: Sønderjylland. Politikens Håndbøger, 2001. Arkitektur Guide Jylland, side 312-13. Jakob Aahauge og Inger Lauridsen: Digegrevens hus - en fortælling om Carsten Richtsen og hans hjem. Realea (red.), 2007. Anne-Louise Sommer: Den Danske Arkitektur. Gyldendal, 2009. Kasper Lægring og Badeloch Vera Noldus (red.): Skjulte skatte i grænselandet. Dansk bygningsarv i Slesvig og Holsten. Bianco Luno, 2010. "
Links

http://www.byhistorie.dk/koebstaeder/by.aspx?koebstadID=65 http://da.wikipedia.org/wiki/T%C3%B8nder

Tønder
Tønder
Tønder
Tønder
Tønder

FORSIDE | BYGNINGER | ARKITEKTER | ARKITEKTFIRMAEROM PROJEKTET | KONTAKT |

ARKARK.DK blev oprettet i 2007 af arkitekter Esben Larsen og Rimas Steponaitis.
Copyright ©ARKARK.DK 2011. All Rights Reserved. Powered by SCIMORE