Soldins Stiftelse (Trøstens Bolig), København

Arkitekt:

C. F. Hansen (1756-1845)

Soldins Stiftelse (eller Trøstens Bolig som er det oprindelige navn) er C. F. Hansens eneste bevarede boligblok. Den er beliggende i Københavns indre by, hvor Hansen i forbindelse med renoveringen af Bispetorvet opførte yderligere to etageejendomme, der dog blev nedrevet allerede omkring 1900.
Stiftelsen ligger på en skæv hjørnegrund mellem Skindergade, Fiolstræde og Dyrkøb, hvor Hansen skabte en interessant, velproportioneret bygning med en åben gård mod pladsen ved den dominerende Vor Frue Kirke. Huset har afskårne hjørner i overensstemmelse med byens brandregulativer, så slukningskøretøjer lettere kunne bevæge sig rundt i gaderne.
Huset har et asketisk ydre med glatpudsede facader og regelmæssige vinduer, der dog brydes af en imponerende centralt placeret hovedport, siderisalitter og refendfugning i stueetagen mod Skindergade samt lisener mod Dyrkøb. Facaderne skulle givetvis afspejle, at der var tale om et statsstøttet, socialt boligbyggeri til småkårsfolk og fattige håndværkere. Denne hensigt blev dog spoleret, fordi mere velhavende borgere flyttede ind i stedet.
De kunne benytte større eller mindre lejligheder, placeret langs noget mørke og lange korridorer, der blev forbundet af to elegante hovedtrapper, den ene cirkelrund og den anden halvt oval. Ejendommen benyttes i dag til kollegieboliger.
Opførelsesdata

Årstal: 1812 - 1815

Adresse

Skindergade 34, Dyrkøb 1
DK-1159 København K

Byggeriets øvrige parter

Anvendelse

Hovedfunktion : Støttet boligbyggeri
Bygningsart : Etagehus, nu kollegium

Referencer
Arkitekten M 1-1956, side 18. Harald Langberg: Hvem Byggede Hvad 1, Politiken 1968. Sys Hartmann og Villads Villadsen: Danmarks Arkitektur. Byens huse - Byens plan. Gyldendal, 1979. Hakon Lund og Anne Lise Thygesen: C. F. Hansen, Arkitektens Forlag, 1995. Guide til Dansk Arkitektur I. Hakon Lund: C. F. Hansen, De Byggede Danmark, Arkitektens Forlag, 2006. Thomas Roland: C. F. Hansen i Danmark og Tyskland. Frydenlund, 2011. "
Soldins Stiftelse (Trøstens Bolig), København
Soldins Stiftelse (Trøstens Bolig), København
Soldins Stiftelse (Trøstens Bolig), København
Soldins Stiftelse (Trøstens Bolig), København
Soldins Stiftelse (Trøstens Bolig), København
Soldins Stiftelse (Trøstens Bolig), København
Soldins Stiftelse (Trøstens Bolig), København
Soldins Stiftelse (Trøstens Bolig), København
Soldins Stiftelse (Trøstens Bolig), København

FORSIDE | BYGNINGER | ARKITEKTER | ARKITEKTFIRMAEROM PROJEKTET | KONTAKT |

ARKARK.DK blev oprettet i 2007 af arkitekter Esben Larsen og Rimas Steponaitis.
Copyright ©ARKARK.DK 2011. All Rights Reserved. Powered by SCIMORE