Abel Cathrines Stiftelse, København

Arkitekt:

H. B. Storck

Abel Cathrines Stiftelse i København markerer indledningen til dansk og nordisk nationalromantik i 1886. I årtierne forinden var det de historiske stilarters elegance, der dominerede med den internationalt orienterede Ferdinand Meldahl som bannerfører. Men nu genopfandt enkelte arkitekter de stoflige og håndværksmæssige kvaliteter i det herholdtske, barokprægede murstensbyggeri.
Blandt dem var H. B. Storck, der opførte stiftelsen som et rationelt, klosteragtigt, firefløjet anlæg i tre etager omkring en gårdsplads med en hyggelig rumlig virkning. Anlægget indeholdt 39 ét-værelses boliger med køkken i tre af fløjene samt et kirkerum i den fjerde. Mod gården var der korridorer med indgang til boligerne.
Byggeriets nationale karakter viste sig ved Storcks anvendelse af røde mursten i de uudsmykkede facader med enkle, jævne dimensioner, rolige inddelinger og smukke detaljer. Bygningen var venlig, og besad tillige en smuk overensstemmelse mellem facaderne og de bagvedliggende rum. Den fik uden tvivl en betydelig indflydelse på den efterfølgende periodes danske arkitektur.
Opførelsesdata

Årstal: 1885 - 1886
Bygningsændringer og ombygninger:
Anvendt som stiftelse for syge, elendige og sengeliggende fattige frem til 1949. Herefter brugt som husvildebolig. Fredet i 1980. Besat af BZ'ere i en kort periode 1981-82. Efter renovering 2000-03 bruges bygningen til kontorer for Københavns Kommune.

Adresse

Abel Cathrines Gade 13
DK-1654 København V

Byggeriets øvrige parter

Bygherre: Abel Cathrines Hospital

Anvendelse

Hovedfunktion : Institution
Bygningsart : Stiftelse med boliger for svage, nu kontorer

Referencer
Knud Millech og Kay Fisker: Danske Arkitekturstrømninger 1850-1950, Østifternes Kreditforening, 1951. Tobias Faber: Dansk Arkitektur. Arkitektens Forlag, 1963. Harald Langberg: Hvem Byggede Hvad, Bind 1. Politikens Forlag, 1968. Sys Hartmann og Villads Villadsen: Danmarks Arkitektur. Byens huse - Byens plan. Gyldendal, 1979. Guide til Dansk Arkitektur I. Arkitektur Guide København, side 243. Arkitektur DK 1-2004, side 88. "
Abel Cathrines Stiftelse, København
Abel Cathrines Stiftelse, København
Abel Cathrines Stiftelse, København
Abel Cathrines Stiftelse, København
Abel Cathrines Stiftelse, København

FORSIDE | BYGNINGER | ARKITEKTER | ARKITEKTFIRMAEROM PROJEKTET | KONTAKT |

ARKARK.DK blev oprettet i 2007 af arkitekter Esben Larsen og Rimas Steponaitis.
Copyright ©ARKARK.DK 2011. All Rights Reserved. Powered by SCIMORE