Aalborg, Vesterbro 21 F

Arkitekt:

Arkitema K/S, arkitekter MAA

Vesterbro i Aalborg er især kendt for en række fine funkis-ejendomme, opført i 1930'erne. Men bag ved én af dem, Enighedslund af Kooperative Arkitekter og Ivar Bentsen, ligger et flot, nyere etagehus, projekteret af Arkitema i 2004. Det gemmer sig i gården bag den trafikerede gade, men har en bevidst grøn placering med udsigt over Almen Kirkegård mod vest.
Bebyggelsen består af to længer i tre etager med 28 boliger, der ligger omkring en fælles ankomstplads. Lejlighedsdisponeringen er atypisk med forskudte planer, idet de nederste og øverste lejligheder deler midteretagen. Forskydningerne betyder, at at alle de gennemlyste boliger har vestvendte opholdsrum med en privat altan, hævet over et let terrænspring langs kirkegårdsmuren.
Længerne er opført i beton med bærende elementer i lejloighedsskel og ikke-bærende facader beklædt med sortlakerede fibercementplader, der har en finkornet overfladestruktur. Galvaniseret stål, højstyrkebeton og glas indgår i altanopbygningen, der med tiden delvis dækkes af klatrevin i årstidens farver.
Bebyggelsen fremstår karakterfuldt, let og elegant, hvilket understreges af de store vinduesåbninger. Den er præmieret af Aalborg Kommune i 2004.
Opførelsesdata

Årstal: 2003 - 2004

Adresse

Vesterbro 21 F
DK-9000 Aalborg

Byggeriets øvrige parter

Bygherre: PKA og Dan-Ejendomme A/S
Ingeniør: Bascon A/S
Landskabsarkitekt: Arkitema K/S
Entreprenør: NCC Construction Danmark A/S

Anvendelse

Hovedfunktion : Støttet boligbyggeri
Bygningsart : Længeboliger
Særlige aspekter: Arkitekturpris fra Aalborg Kommune 2004

Referencer
Arkitektur DK 8-2004, side 582. Byggeri 3-2004. "
Aalborg, Vesterbro 21 F
Aalborg, Vesterbro 21 F
Aalborg, Vesterbro 21 F
Aalborg, Vesterbro 21 F
Aalborg, Vesterbro 21 F
Aalborg, Vesterbro 21 F
Aalborg, Vesterbro 21 F
Aalborg, Vesterbro 21 F

FORSIDE | BYGNINGER | ARKITEKTER | ARKITEKTFIRMAEROM PROJEKTET | KONTAKT |

ARKARK.DK blev oprettet i 2007 af arkitekter Esben Larsen og Rimas Steponaitis.
Copyright ©ARKARK.DK 2011. All Rights Reserved. Powered by SCIMORE