Ærøskøbing, Ærø

Arkitekt:

Ukendt

Ærøskøbing er formentlig grundlagt som en blanding af landsby og fiskerleje i 1100-tallet på et jævnt stigende terræn på øens nordkyst, hvor dens havn ligger i læ af en halvø og Drejø. I 1200-tallet kom nordtyske handelsfolk til byen og byggede en del huse. Men det er først i 1700-tallet, at byen for alvor blomstrer op takket være monopol på en omfattende søfarts- og handelsvirksomhed, især med de sønderjyske landsdele, Slesvig og Holsten. Ærøskøbing og dens opland hørte på det tidspunkt under slesvigsk administration, hvilket gav byen en toldmæssig fordel i det danske kongerige.
Byens huse og gårde var nedbrændt 1629, hvorefter der indførtes forbud mod brug af stråtage. Og på torvet etableredes en brønd, der fungerede som byens officielle vandforsyning helt frem til 1952. Samtidig blev der udstukket en byplan med hovedgader, der danner er retvinklet trekant. Vestergade løber mod nordøst med forbindelse til havnen, Søndergade vinkelret herpå mod sydøst og Nørregade-Smedegade langs østkysten som hypotenusen herimellem. Byens torv ligger ved Søndergade, hvor også kirken er placeret. Fra 1702 blev gaderne brolagt og måtte ikke længere anvendes som møddingspladser.
Her opstod en bebyggelse med en rigdom af stilfærdige husrækker med mange bindingsværkshuse i spraglede farver og med udsmykkede døre, der i samspil med gadernes proportioner, belægning, belysning og beplantning samt kig gennem porte til relativt store gårdsrum udgør en usædvanlig kvalitativ arkitektonisk helhed, der hører til de fineste blandt de danske købstæder. Der knytter sig en pudsighed til bindingsværkshusene: Her er tavlene større end i andre egne af landet, fordi Ærø var skovfattig og dermed ikke havde så meget træ til bindingsværk. Mange af gadestrøgenes huse røber et stilmæssigt slægtskab med det samtidige byggeri i Sønderjylland og hertugdømmerne, fx med gavlhuse, kviste, karnapper og åbne forstuer – fordi Ærø først tilhørte Gråsten Amt og siden 1749 Slesvig Amt.
I 1700-tallet blev der udviklet en prototype på et lille byhus, som regel med en trefags stue mod gaden og med køkkenet altid mod haven. Herimellem lå alkoven og ildstedet. Boligerne var små - så derfor opstod den skik at leje et fag eller to hos naboen. Men nogle af husene blev forøget med karnapper i to etager afsluttet med en gavltrekant.
Efter krigsnederlaget i 1864 og tabet af hele Slesvig blev Ærø administrativt overflyttet til Svendborg Amt. Det betød en nedgang for skibsfart og handel samtidig med, at indbyggertallet faldt. Byen sygnede hen. Men hermed ligger måske også forklaringen på Ærøskøbings originalitet med bevaringen af størstedelen af de gamle huse. Da udviklingen gik i stå, fornyede byen sig ikke med moderne huse eller store forretningskomplekser som andre danske købstæder. Den fastholdt sit gamle præg, efterhånden kraftigt hjulpet på vej af den lokale bevaringsbevægelse, der har givet gode råd, konkrete retningslinjer og støtte til istandsættelser og renoveringer af det historiske bygningsmiljø i mange generationer.
Opførelsesdata

Årstal: 1250 Bygningsændringer og ombygninger:
Oprindelig middelalderby med mange fine borgerhuse til skippere, matroser og handelsfolk. Byen er antagelig grundlagt som kombineret landsby og fiskerleje i 1100-tallet. Fra 1100-tallet og frem til 1749 er Ærø ejet af skiftende, holstenske fyrster. Nordtyske handelsfolk opfører huse i 1200-tallet. Byen får eneret på al handel på Ærø og bliver købstad i 1522. Bindingsværkhuse fra 1600-tallet, fx Søndergade 36, Philip Kocks Hus, 1645. Restaureret. Søndergade 32, Priors Hus, opført af Joseph Ibsen 1690. Nu gæstehus for arkitekter. Vestergade 29, gl. posthus opført af Hans Kehlet, 1749. Vestergade 44-46 med tidligere apotek, opført af Albert Isaksen Rise, 1784. Gyden 3, 1789. Frederik V køber Ærø af den glücksborgske hertug Frederik i 1749. Handelslivet på Ærø tager derefter et opsving. Et halvt hundrede af den gamle bys huse er fredet i 1919.

Adresse

Søndergade, Vestergade, Nørregade, Smedegade, Brogade, Gyden m.fl.
DK-5970 Ærøskøbing

Byggeriets øvrige parter

Bygherre: Flere

Anvendelse

Hovedfunktion : Andet byggeri
Bygningsart : Købstadshuse, gårde m.v.
Særlige aspekter: Tildelt Europa Nostra Prisen 2002.

Referencer
Arkitekten M 6-1941, side 85-100. Tobias Faber: Dansk Arkitektur. Arkitektens Forlag, 1963. Harald Langberg: Hvem Byggede Hvad 2, Politiken 1969. Nationalmuseet: Historiske huse i Ærøskøbing, 1975. Sys Hartmann og Villads Villadsen: Danmarks Arkitektur. Byens huse - byens plan, Gyldendal 1979. Kunstakademiet, Breyens afdeling: Rejse i det sydfynske øhav, 1982. Guide til Dansk Arkitektur I. Gyldendal: Den Store Danske Encyklopædi. Jørn Ørum-Nielsen: Europa Nostra Award Architectural Heritage, Ærøskøbing, the Conversation of a small Town, 2003. Arkitektur Guide Øerne, Arkitektens Forlag, 2006, side 258. "
Ærøskøbing, Ærø
Ærøskøbing, Ærø
Ærøskøbing, Ærø
Ærøskøbing, Ærø
Ærøskøbing, Ærø
Ærøskøbing, Ærø
Ærøskøbing, Ærø
Ærøskøbing, Ærø
Ærøskøbing, Ærø
Ærøskøbing, Ærø
Ærøskøbing, Ærø
Ærøskøbing, Ærø
Ærøskøbing, Ærø
Ærøskøbing, Ærø
Ærøskøbing, Ærø
Ærøskøbing, Ærø
Ærøskøbing, Ærø
Ærøskøbing, Ærø
Ærøskøbing, Ærø
Ærøskøbing, Ærø
Ærøskøbing, Ærø
Ærøskøbing, Ærø
Ærøskøbing, Ærø

FORSIDE | BYGNINGER | ARKITEKTER | ARKITEKTFIRMAEROM PROJEKTET | KONTAKT |

ARKARK.DK blev oprettet i 2007 af arkitekter Esben Larsen og Rimas Steponaitis.
Copyright ©ARKARK.DK 2011. All Rights Reserved. Powered by SCIMORE