Marstal, Ærø

Arkitekt:

Ukendt

Marstal har som sin konkurreret Ærøskøbing også levet af søen – men vilkårene for de to bysamfund har været forskellige. De hørte under forskellige hertuger fra Slesvig-Holsten, der ikke tilbød de samme handelsprivilegier. Mens Ærøskøbing tog sig af størsteparten af handelen med især hertugdømmerne, slog Marstal efterhånden ind på international søfart, rederivirksomhed, skibsbygning og uddannelse af navigatører og officerer i flåden.
Marstal opstod oprindeligt i 1500-tallet som fiskerleje med en naturlig havn bag en sandodde på Ærøs sydøstkyst. Men i 1600- og 1700-tallet udviklede Marstal sig til en egentlig fisker- og søfartsby med korn- og fødevarehandel mellem kongeriget, hertugdømmerne og Nordtyskland. Byen blev på det tidspunkt sammenlignet med Esbjerg. Efter Napoleonskrigene, statsbankerotten i 1813 og senere tabet af Slesvig i krigen 1864 voksede byens handelsflåde støt, og marstallerne kunne gradvis udvide deres virkefelt til hele verden. Frem til Første Verdenskrig havde Marstal en betydelig sejlads med skonnerter og sejlskibe, bygget i træ på værftet i byen. Denne status som maritimt kraftcenter er også fortsat de sidste hundrede år med andre skibstyper som fx coastere.
Byens oprindelige centrum er vokset op på et relativt beskedent areal i tilknytning til havnen, hvor det har fået sit eget arkitektoniske særpræg. Bydelen beherskes af lave, ensartede småhuse, mange i bindingsværk, der ligger overordentlig tæt langs mange smalle stræder, smøger og gyder, der fører ned til havnen. Husene er upretentiøse, uden karnapper og kviste som i Ærøskøbing, men ofte med rigt dekorerede hoveddøre. Havnegade langs hele havnen samt Tværgade og Kirkestræde længere tilbage knytter stræderne sammen. Planen minder en hel del om Dragørs. Men dens huse er langt fra så velholdte som her eller i Ærøskøbing. Det kan skyldes, at Marstal undgik den samme stagnation som naboerne i Ærøskøbing. Pengene flyder rigeligere i Marstal og danner dermed baggrund for utidige om- og tilbygninger uden den nødvendige respekt for det gamle bygningsmiljø.
Uden om den gamle bykerne er der senere vokset profane villaområder op - ligesom større institutioner, kirkegård og idrætsanlæg er placeret her.
Opførelsesdata

Årstal: 1514 Bygningsændringer og ombygninger:
Bliver søfartsby i 1600-tallet Marstal Kirke opført 1737-38 Navigationsskole siden 1803 Læmole for havnen bygget 1825-41 Lave skipperhuse i gyderne vinkelret på havnen fra 1800-tallet (som Dragør)

Adresse

Havnegade, Strandstræde, Skolegade, Buegade, Færgestræde m.fl.
DK-5970 Marstal

Byggeriets øvrige parter

Bygherre: Flere

Anvendelse

Hovedfunktion : Andet byggeri
Bygningsart : Skipperhuse m.v.

Referencer
Harald Langberg; Hvem Byggede Hvad, Politiken, 1969. Kunstakademiet, Breyens afdeling: Rejse i det sydfynske øhav, 1982. Gyldendal: Den Store Danske Encyklopædi. "
Marstal, Ærø
Marstal, Ærø
Marstal, Ærø
Marstal, Ærø
Marstal, Ærø
Marstal, Ærø
Marstal, Ærø
Marstal, Ærø
Marstal, Ærø
Marstal, Ærø
Marstal, Ærø
Marstal, Ærø
Marstal, Ærø
Marstal, Ærø
Marstal, Ærø
Marstal, Ærø
Marstal, Ærø
Marstal, Ærø
Marstal, Ærø
Marstal, Ærø
Marstal, Ærø
Marstal, Ærø
Marstal, Ærø

FORSIDE | BYGNINGER | ARKITEKTER | ARKITEKTFIRMAEROM PROJEKTET | KONTAKT |

ARKARK.DK blev oprettet i 2007 af arkitekter Esben Larsen og Rimas Steponaitis.
Copyright ©ARKARK.DK 2011. All Rights Reserved. Powered by SCIMORE