Malmö Live

Arkitekt:

Schmidt, Hammer & Lassen K/S, MAA

Det nye 54.000 kvadratmeter store koncert-, kongres- og hotelkompleks er placeret i Neptuniparken på Universitetsholmen i Malmø. Komplekset fremstår som en klar og let aflæselig komposition af kubiske bygningsvoluminer. Gennem voluminernes indbyrdes hierarki, sammenstød og lette vrid optages retninger og skalaspring fra de omkringliggende bykvarterer, mens bygningsfacadernes homogene udtryk binder kompositionen sammen til en arkitektonisk helhed.
Stuetagen er fuldt offentlig tilgængelig, således at byens borgere kan passere gennem bygningen, hvad enten de skal til koncert, kongres, på café eller blot ønsker at skyde genvej. Hovedankomsten sker fra nord, hvor der dannes et klassisk loggia-motiv ud mod pladsen foran. Fra syd ankommer man direkte fra promenaden langs kanalen til lobbyen foran den store symfoniske sal. Organisatorisk betragtes de forskellige funktioner som elementer i et lille bysamfund, hvor den store lobby bliver gaden, der flyder igennem hele strukturen og binder alt sammen. Inspireret af middelalderbyens kringlede gader, der typisk organiserer sig omkring pladser og torve, er lobbyen udformet så der opstår samlingssteder, stræder og mindre nicher, hvor man kan tage ophold og nyde udsigten til kanalen og parken.
Indefra fremstår de tre hovedkomponenter i bygningen - den store symfonisal, den fleksible sal og kongressalen - som klart definerede elementer, der gennem deres indbyrdes komposition slår tonen an til husets musikalitet. De tre bygningskroppe vil fremstå som en tredimensionel komposition i glaseret tegl.
Det nye bygningsværk i Neptuniparken bliver et åbent, ekspressivt og dynamisk hus, som er alsidigt og varieret, både i sin anvendelse og i sin arkitektur. Bygningen tager sit afsæt i den moderne skandinaviske arkitekturtradition, med den klare funktionelle organisation og den åbne tilgængelige grundplan, og skaber et omdrejningspunkt og et vartegn for Malmø, hvor byen, mangfoldigheden og intimiteten er fortolket i et arkitektonisk udtryk.
Opførelsesdata

Årstal: 2012 - 2015

Adresse

Dag Hammarskjölds Torg 4
S-211 18 Malmö

Byggeriets øvrige parter

Bygherre: Hotel og kongres: Skanska Sverige AB. Koncerthus: Malmö Stad
Ingeniør: Prekon
Landskabsarkitekt: SLA Landskabsarkitekter

Anvendelse

Hovedfunktion : Andet byggeri
Bygningsart : koncerthus,. hotel og kongres

Referencer
"
Links



Malmö Live
Malmö Live
Malmö Live
Malmö Live
Malmö Live
Malmö Live
Malmö Live
Malmö Live
Malmö Live
Malmö Live
Malmö Live
Malmö Live
Malmö Live
Malmö Live
Malmö Live
Malmö Live
Malmö Live
Malmö Live
Malmö Live
Malmö Live

FORSIDE | BYGNINGER | ARKITEKTER | ARKITEKTFIRMAEROM PROJEKTET | KONTAKT |

ARKARK.DK blev oprettet i 2007 af arkitekter Esben Larsen og Rimas Steponaitis.
Copyright ©ARKARK.DK 2011. All Rights Reserved. Powered by SCIMORE