Wien, boliger i Renngasse, Østrig

Arkitekt:

3xN (Nielsen, Nielsen & Nielsen), arkitekter MAA

De danske arkitekter fra tegnestuen 3xN får noget at leve op til, når de frem til 2016 skal opføre en ny byejendom midt i den østrigske hovedstad Wien. Det var her, landsmanden Theophilus Hansen grundlagde sit ry som en af Europas store arkitekter med en række monumentale værker langs Ringstraße, bl.a. Musikverein, Kunstakademiet, Epsteins Palæ og Østrigs Parlament samt det ødelagte lejekompleks Heinrichshof.
Nu har 3xN fået en stor boligopgave netop inden for Ringstraße - i Renngasse, hvor det er hensigten at opføre en boligblok, der både hensynsfuldt indpasses i det historiske område og som besidder sin egen identitet. De svungne facader består af forskudte elementer i varme, gyldne farvenuancer, der giver den et glitrende liv. Hertil medvirker også de flotte buede altaner.
Facadernes bløde, kurvende forløb definerer en offentlig indgangsplads, er også er en lille intim lomme i Wiens tætte bygningsmasse. Pladsen kommer ikke blot til at fungere som en indgang til bygningen, men bliver et værdifuldt aktiv for hele området, hvor der er mulighed for såvel leg, afslapning og ophold.
Der er placeret en række offentlige funktioner i stueetagen, så bygningen fremstår imødekommende og livlig og åbner sig op med de omliggende bygninger og bymiljøet. Der er tale om bl.a. fitness, legerum, festlokale, vinkælder og fælleshaver. Alle lejligheder herover er moderne og lyse med en åben grundplan. På grund af de buede facader får mange af lejlighederne dagslys fra to sider.
Opførelsesdata

Årstal: 2014 - 2016

Adresse

Renngasse
A-1010 Wien, Østrig

Byggeriets øvrige parter

Bygherre: JP Immobilien

Anvendelse

Hovedfunktion : Privat boligbyggeri
Bygningsart : Etageboliger og byrum
Særlige aspekter: Førstepræmieprojekt i international konkurrence 2014.

Referencer
"
Wien, boliger i Renngasse, Østrig
Wien, boliger i Renngasse, Østrig
Wien, boliger i Renngasse, Østrig
Wien, boliger i Renngasse, Østrig
Wien, boliger i Renngasse, Østrig

FORSIDE | BYGNINGER | ARKITEKTER | ARKITEKTFIRMAEROM PROJEKTET | KONTAKT |

ARKARK.DK blev oprettet i 2007 af arkitekter Esben Larsen og Rimas Steponaitis.
Copyright ©ARKARK.DK 2011. All Rights Reserved. Powered by SCIMORE