Børnehuset Ved Glyptoteket, København

Arkitekt:

Tegnestuen Vandkunsten ApS

Mad, måltider, sanselighed, natur og fleksibilitet er i centrum i et imødekommende nyt toetagers børnehus, som Københavns Kommune har opført i tilknytning til en allerede eksisterende institution i det arkitektonisk prominente kvarter ved Ny Carlsberg Glyptoteket, hvor også Tivoli og Politigården er markante klassiske bygningsanlæg.
Natur, sanselighed og mad indgår i den pædadogiske profil, der er baggrunden for etableringen af et grønt væksthus, der forbinder institutionens indre funktioner med legepladsen udenfor. Her kan børnene opleve naturens gang og være med til at dyrke deres egne grøntsager, som de efterfølgende kan tilberede i forbindelse med madlavningen i det åbne pædagogiske køkken.
Køkkenet er placeret i tilknytning til instititionens dobbelthøje, lyse og åbne fællesrum, hvor der er opsat en intern trappe under ovenlyset. Grupperummene er fleksible og kan gøres større eller mindre ved hjælp af foldevægge. De er beregnet til 110 børn på begge etager omkring atriet, og er fordelt i enkle og klare lokaler med fin visuel kontakt til både gaden og Glyptotekshaven mod nord og legearealet mod syd gennem de små karnapper.
Naturen spiller også en rolle på øverste etage, hvor cirka halvdelen af arealet anvendes som grøn taghave til leg og ophold. Her refererer en stålpergola og det tætte rækværk til både facaden på Tivolis Koncertsal og støbejernsgitteret omkring Glyptoteket. Børnehuset er opført i pudsede bloksten med et fint stofligt udtryk, der giver en god balance til Politigårdens kølige udtryk. Små forskydninger i facaden refererer endvidere til områdets karakteristiske afskårne hjørner og øvrige detaljer.
Opførelsesdata

Årstal: 2013 - 2014

Adresse

Ved Glyptoteket 2-4
DK-1575 København V

Byggeriets øvrige parter

Bygherre: Københavns kommune
Ingeniør: EKJ A/S, FRI
Landskabsarkitekt: Tegnestuen Vandkunsten ApS

Anvendelse

Hovedfunktion : Institution
Bygningsart : Børnehus til eksisterende daginstitution
Særlige aspekter: Førstepræmieprojekt i indbudt konkurrence 2013.

Referencer
City Avisen 16-10-2013. "
Børnehuset Ved Glyptoteket, København
Børnehuset Ved Glyptoteket, København
Børnehuset Ved Glyptoteket, København
Børnehuset Ved Glyptoteket, København
Børnehuset Ved Glyptoteket, København
Børnehuset Ved Glyptoteket, København
Børnehuset Ved Glyptoteket, København
Børnehuset Ved Glyptoteket, København

FORSIDE | BYGNINGER | ARKITEKTER | ARKITEKTFIRMAEROM PROJEKTET | KONTAKT |

ARKARK.DK blev oprettet i 2007 af arkitekter Esben Larsen og Rimas Steponaitis.
Copyright ©ARKARK.DK 2011. All Rights Reserved. Powered by SCIMORE