Skanderborg Fælled

Arkitekt:

Schmidt, Hammer & Lassen K/S, MAA

Flere og flere nyere danske bygningsanlæg byder på blandede funktioner, som ellers hidtil har været fremmede for hinanden. Nyere biblioteker kombineres med borgerservice og værksteder m.v. eller sågar en svømmehal, dødkedelige underføringer eller stisystemer bliver levende opholdsarealer og supermarkeder huser nu både posthus og bank.
I Skanderborg vil man forene kommunens forvaltningsmæssige faciliteter og byrådssal med idrætstilbud i en folkelig Fælled i et nyetableret naturområde. Ambitionen er at vise nye veje, understøtte en innovativ og tværfaglig samarbejdskultur samt at skabe et dynamisk, attraktivt og levende samlingssted for kommunens borgere.
Bygningsanlægget består af en robust samling uformelle huse uden en klar for- og bagside, der sammenbindes af ankomstområdet, som strækker sig tværs gennem anlægget med mødecenter, idrætsfaciliteter og administrationscenter. Herfra er der også direkte indkig til både byrådssal og idrætshal. Det er tanken, at huset skal være et sted, hvor borgere mødes i et åbent og dynamisk miljø.
Administrationsbygningen får en fleksibel kontorindretning med plads til 700 arbejdspladser. Idrætsfaciliteterne består af en dobbelthal, som kan inddeles i to håndboldbaner samt give mulighed for afholdelse af events både inde og ude i det kurvede landskab.
Anlægget får flere bæredygtige tiltag som for eksempel optimal udnyttelse af dagslys, naturlig ventilation og en effektiv klimaskærm. Herudover benyttes grønne planter på udvalgte facader som solafskærmning, mens indendørs plantevægge øger biodiversiteten og bidrager til et godt indeklima i bygningen.
Opførelsesdata

Årstal: 2014 - 2016

Adresse

Frueringvej 5, Anebjergskov
DK-8680 Skanderborg

Byggeriets øvrige parter

Bygherre: Skanderborg Kommune
Ingeniør: Bascon A/S
Landskabsarkitekt: Schmidt, Hammer & Lassen K/S
Entreprenør: KPC A/S, Herning

Anvendelse

Hovedfunktion : Institution
Bygningsart : Folkeligt samlingssted med rådhus og idrætshal
Særlige aspekter: Førstepræmieprojekt i OPP-konkurrence 2013.

Referencer
"
Skanderborg Fælled
Skanderborg Fælled
Skanderborg Fælled
Skanderborg Fælled
Skanderborg Fælled
Skanderborg Fælled
Skanderborg Fælled
Skanderborg Fælled

FORSIDE | BYGNINGER | ARKITEKTER | ARKITEKTFIRMAEROM PROJEKTET | KONTAKT |

ARKARK.DK blev oprettet i 2007 af arkitekter Esben Larsen og Rimas Steponaitis.
Copyright ©ARKARK.DK 2011. All Rights Reserved. Powered by SCIMORE