Roskilde Kapelkrematorium

Arkitekt:

Henning Larsens Tegnestue A/S, arkitekter MAA

Et af Henning Larsens første selvstændige arbejder er Roskilde Kapelkrematorium. Det er et både rationelt og værdigt anlæg med en u-formet plan, placeret ved Østre Kirkegårds hovedallé. Anlæggets centrale rum er kapelsalen, der er hvidmalet og belyst af en stor glasvæg i hjørnet mod den lille gård. Der er adgang hertil gennem et fint vindfang. Ved bisættelser er kisten højtideligt anbragt på et podie i en niche, der naturligt indgår i det øvrige rumforløb. Det starter med et modtagelsesrum i u'ets ene ende. Derefter følger kølerum og pyntegang, før kisten efter ceremonien flyttes til ovnrummet i den anden ende af u'et. Kapelkrematoriets kubiske blokke er beklædt med karakterfulde, lysegrå marmorstrimler i forskellig størrelse. Vinduespartiernes tætsiddende sprosser er af egetræ, der oprindelig havde en naturlig farve, men som nu er sorte. På den anden side af alléen er der anlagt en plads og opført en fritstående klokkestabel. I 1996 er yderligere tilføjet en ventesalsbygning. Henning Larsen vandt konkurrencen om kapelkrematoriet i 1957 sammen med Gehrdt Bornebusch, Max Brüel og Jørgen Selchau, men efter samarbejdets ophør i 1959 forestod Henning Larsen realiseringen af opgaven.
Opførelsesdata

Årstal: 1960 - 1961
Bygningsændringer og ombygninger:
Om- og tilbygning 1993-96

Adresse

Kong Magnus Vej 13, Østre Kirkegård
DK-4000 Roskilde

Byggeriets øvrige parter

Bygherre: Roskilde Domsogns Menighedsråd

Anvendelse

Hovedfunktion : Institution
Bygningsart : Krematorium
Særlige aspekter: Førstepræmieprojekt sammen med Bornebusch, Brüel og Selchau i konkurrence 1956

Referencer
Arkitekten 15-1957, side 225, og 12-2007. Harald Langberg: Hvem Byggede Hvad 2, Politiken, 1969. Nils-Ole Lund: Arkitekt Henning Larsen, 1996. Gyldendal: Den Store Danske Encyklopædi. Arkitektur Guide Øerne, Arkitektens Forlag, 2006, side 86. "
Links

#http://www.roskilde-krematorium.dk/#

Roskilde Kapelkrematorium
Roskilde Kapelkrematorium
Roskilde Kapelkrematorium
Roskilde Kapelkrematorium
Roskilde Kapelkrematorium
Roskilde Kapelkrematorium

FORSIDE | BYGNINGER | ARKITEKTER | ARKITEKTFIRMAEROM PROJEKTET | KONTAKT |

ARKARK.DK blev oprettet i 2007 af arkitekter Esben Larsen og Rimas Steponaitis.
Copyright ©ARKARK.DK 2011. All Rights Reserved. Powered by SCIMORE