Roskilde by

Arkitekt:

Ukendt

Roskilde har siden vikingetiden haft en central placering på Sjælland midt i et frugtbart landsbrugsområde med gunstige transportmuligheder til lands og til vands via flere landeveje og fjorden. Byen opstod som en handelsplads på skrænterne ned mod fjorden, men fik i middelalderen en dominerende rolle som Danmarks hovedstad med dynamiske residenser for konger og bisper. Byen blev bispesæde omkring 1020, og blev omgivet af en byvold ca. 1150. Omkring 1170 påbegyndte biskop Absalon opførelsen af domkirken, der fuldførtes et par hundrede år senere og afsluttedes med en tilknyttet bispegård og en latinskole. Herudover fandtes der 12 sognekirker og 8 klostre eller stiftelser, der markerede gejstlighedens rigdomme i byen indtil reformationen i 1536.
Middelalderbyens lave bebyggelse om landevejen, nu hovedgaden Skomagergade og Algade samt Stændertorvet og Hestetorvet, afgrænses af bl.a. de nuværende gader, Jernbanegade, Borgerdiget, Byvolden, Provstrestræde og Dronning Margrethes Vej, hvor præster og ansatte ved hoffet boede i den nordlige del, mens borgerne slog sig ned ved landevejen mod syd. Nede ved fjorden bosatte fiskere og andre borgere sig, mens området herimellem og mod nordvest friholdtes som kornmarker og grønne arealer med flere kilder. Den store domkirke tronede majestætisk over byen.
Efter at kirkens magt blev stækket i 1536, kuldsejlede Roskildes status som økonomisk udviklingsområde. Kongemagten satsede på København som hovedstad, og pest, svenskekrige og bybrande drænede byen for kræfter. Men i løbet af 1700-tallet stabiliseredes udviklingen, og mange huse og købmandsgårde blev genopbygget, bl.a. Det Gule Palæ af Lauritz de Thura 1733. I 1835 blev byen igen et politisk centrum, da den rådgivende stænderforsamling blev afholdt i Palæet, og få år efter i 1847 indviedes Danmarks første jernbane mellem København og Roskilde, hvilket for alvor satte gang i byens industrielle og erhvervsmæssige opsving.
Siden har Roskilde haft en stabil økonomisk udvikling og en støt stigende befolkningstilvækst. Det har resulteret i mange bygningskunstneriske manifestationer, bl.a Sankt Hans Hospital af M. G. Bindesbøll (1854-59), Rådhuset af H. B. Storck (1884) og nyere bygværker som Sankt Jørgens Skole af Bornebusch, Brüel & Selchau (1960), Vikingeskibshallen af Erik Chr. Sørensen (1968), Kapelkrematoriet ved Østre Kirkegård (1961) og Klostermarkskolen (1965) af Henning Larsen, den forhenværende Roskilde Amtsgård af Knud Munk (1976), Roskilde Gymnasiums sportshal af Skaarup & Jespersen (1982) og Museumsøen af Hou & Partnere (1998). Det nyeste scoop er et rockmuseum af Cobe og hollandske MVRDV, der forventes åbnet i 2015. Men den stigende bilisme og dens pladskrav har også sat sit præg på byen, hvor hele karreer blev ryddet i 1960'erne, så der næsten ikke længere findes huse fra før 1800.
Ved den første kommunesammenlægning i 1970 opslugte Roskilde naboområderne og på arealer øst for byen anlagdes Roskilde Universitetscenter, RUC, fra 1971 med Henning Larsen og andre involverede arkitekter. I tilknytning hertil er der siden 2002 opført bolig- og erhvervsejendomme på Trekroner-området.
Opførelsesdata

Årstal: 1000-tallet Bygningsændringer og ombygninger:
Roskilde bliver bispesæde omkring 1020. Sankt Jørgensbjerg Kirke ca. 1030-1100. Vor Frue Kirke for Svend Nordmand 1073-86. Sankt Laurentii Kirke ca. 1125. Nedrevet 1530'erne. Tårn fra ca. 1500 står tilbage Sankt Ibs Kirke fra 1100-tallet. Roskilde Domkirke opføres af Absalon m.fl. fra 1170-1275. Roskilde mister betydning efter Reformationen 1536. Middelalderhuse, der efter bybrande i 1700-tallet er erstattet af nyere huse. Det Gule Palæ af Lauritz de Thura 1733. Roskilde Museum indrettet i Sankt Olsgade, 1763-1804. Jernbane til København og Roskilde Station af William Radford 1847. De Danske Spritfabrikker 1849. Sankt Hans Hospital af Gottlieb Bindesbøll 1854-59, fra 1987 psykiatrisk hospital. Sankt Jørgens Skole af Bornebusch, Brüel og Selchau, 1960. Roskilde Kapelkrematorium af Henning Larsen 1961. Slagteriskolen af Preben Hansen 1964. Klostermarkskolen af Henning Larsen 1965. Vikingeskibshallen af Erik Chr. Sørensen 1968. Villa ved Roskilde Fjord af Box 25, 1975. Amtsgården i Roskilde af Knud Munk 1976. Roskilde Gymnasiums sportshal af Skaarup & Jespersen 1982. Byhus, Algade 55, af PLH Arkitekter 1988. Roskilde Museumsø af Hou & Partnere, 1997. Aktivitetscenter ved Vikingeskibshallen af Vilhelm Lauritzens Tegnestue 1998. Musicon Rockcenter af Cobe og MVRDV 2012-15. RUC, Roskilde Universitets Center, fra 1971 og Trekroner udbygningsområde fra 2002.

Adresse

Skomagergade, Algade, Skolegade, Byvolden, Stændertorvet, Hestetorvet m.fl.
DK-4000 Roskilde

Byggeriets øvrige parter

Bygherre: Flere

Anvendelse

Hovedfunktion : Andet byggeri
Bygningsart : Byhuse

Referencer
Harald Langberg: Hvem Byggede Hvad 2, Politiken, 1969. Sys Hartmann og Villads Villadsen: Danmarks Arkitektur. Byens huse - Byens plan, Gyldendal 1979. Gyldendal: Den Store Danske Encyklopædi. Arkitektur Guide Øerne, Arkitektens Forlag, 2006, side 80. "
Links

http://www.roskilde.dk http://www.kulturarv.dk/fredede-bygninger/

FORSIDE | BYGNINGER | ARKITEKTER | ARKITEKTFIRMAEROM PROJEKTET | KONTAKT |

ARKARK.DK blev oprettet i 2007 af arkitekter Esben Larsen og Rimas Steponaitis.
Copyright ©ARKARK.DK 2011. All Rights Reserved. Powered by SCIMORE