Egtved Kompressorstation

Arkitekt:

Arkitektfirmaet C. F. Møllers Tegnestue, arkitekter MAA

En både elegant og robust gasstation er blevet skabt i Egtved, hvor den i sit reneste udtryk uden indpakkende beplantning er en arkitektonisk oplevelse i landskabet samtidig med, at den sætter fokus på Danmarks forsyningsmæssige infrastruktur. Anlægget er Nordeuropas største gaskompressorstation placeret i hjertet af det danske transmissionssystem.
Det nye tekniske anlæg skyder op af landskabet som en græsklædt vold af beton. Ovenover nærmest svæver resten af bygningen, der er pakket ind i rustfarvede plader af cortenstål. Pladerne har en forskudt placering, så de skaber et varieret og levende mønster af lys og skygge.
Det græsklædte og rustfarvede anlæg rummer servicebygningerne med bl.a. nødgenerator og lager. Afskærmet bagved - både visuelt, støjmæssigt og sikkerhedsmæssigt - ligger fire kompressorenheder på en åben flade. Det enkle og markante bygningsdesign giver mulighed for stor fleksibilitet i forhold til evt. funktionelle tilpasninger i projektets videre forløb.
Gasanlægget og det tilhørende ledningsnet håndterer fordelingen af fossilt naturgas til danske og svenske forbrugere. I en lang periode er naturgassen kommet fra Nordsøen, men her er produktionen faldende - så fremover skal gassen hentes fra det europæiske kontinent. Fra 2050 er det målsætningen at etablere et grønt system med vedvarende energi.
Opførelsesdata

Årstal: 2011 - 2013

Adresse

Mosevej 3
DK-6040 Egtved

Byggeriets øvrige parter

Bygherre: Energinet.dk
Ingeniør: Niras A/S, FRI
Landskabsarkitekt: Arkitektfirmaet C. F. Møllers Tegnestue
Konsulent: Niras A/S, FRI (bygherrerådgivning)

Anvendelse

Hovedfunktion : Industri
Bygningsart : Gaskompressorstation

Referencer
"
Egtved Kompressorstation
Egtved Kompressorstation
Egtved Kompressorstation
Egtved Kompressorstation
Egtved Kompressorstation
Egtved Kompressorstation
Egtved Kompressorstation
Egtved Kompressorstation
Egtved Kompressorstation
Egtved Kompressorstation
Egtved Kompressorstation

FORSIDE | BYGNINGER | ARKITEKTER | ARKITEKTFIRMAEROM PROJEKTET | KONTAKT |

ARKARK.DK blev oprettet i 2007 af arkitekter Esben Larsen og Rimas Steponaitis.
Copyright ©ARKARK.DK 2011. All Rights Reserved. Powered by SCIMORE