Køge Universitetssygehus

Arkitekt:

Arkitektfirmaet C. F. Møllers Tegnestue, arkitekter MAA

Det gamle amtssygehus i Køge forvandles frem til 2020 til et robust universitetssygehus med et areal, der bliver tredoblet. Som udgangspunkt for udvidelsen anvendes det eksisterende hospitals enkle og overskuelige trafiksystem samt de grønne uformelle gårdhaver og opholdsrum.
De to ældste sengebygninger nedrives, mens den nuværende vandrehal bevares som hovedfærdselsåre og udvides med fire nye torve og gårdhaver, hvorfra der er vertikale transportveje til de nye syvetagers bygninger. På den måde opnås oversigtlighed, korte gangafstande og en optimal udnyttelse af arealerne.
Det smukke landskab med den ringformede skov rundt omkring hospitalet udvikles med søer, vandløb og ny beplantning. De grønne omgivelser, udsigten fra sengestuerne til landskabet vestover eller Køge Bugt, rigeligt dagslys, gårdhaver og grønne tage er vigtige elementer i tanken om helende arkitektur.
Traditionelt er de installationstekniske anlæg til el, vvs, ventilation og brandsikring mv. placeret centralt på et sygehus, men her er der valgt decentrale løsninger, så hele arealet på etagerne kan udnyttes til kliniske funktioner. Løsningen bevirker endvidere, at det vil være mere enkelt at ændre de enkelte funktioner fremover.
Innovative, logistiske tiltag som lagerrobotter, AGV'er (mobile robotplatforme) og et rørpostanlæg automatiserer transport af fx sengetøj, medicin, mad og brugt service, hvorved personaleressourcer frigives til patientbehandling.
Opførelsesdata

Årstal: 2015 - 2021
Bygningsændringer og ombygninger:
Oprindeligt sygehus af Arkitektfirmaet C. F. Møllers Tegnestue 1983-88.

Adresse

Lykkebækvej 1
DK-4600 Køge

Byggeriets øvrige parter

Bygherre: Region Sjælland
Ingeniør: Alectia og Rambøll
Konsulent: Cubo Arkitekter, Gehl Architects og Søren Jensen Rådgivende Ingeniørfirma (underrådgivere)

Anvendelse

Hovedfunktion : Institution
Bygningsart : Sygehus-udvidelse
Særlige aspekter: Førstepræmieprojekt i projektkonkurrence 2013.

Referencer
"
Køge Universitetssygehus
Køge Universitetssygehus
Køge Universitetssygehus
Køge Universitetssygehus
Køge Universitetssygehus
Køge Universitetssygehus
Køge Universitetssygehus
Køge Universitetssygehus
Køge Universitetssygehus
Køge Universitetssygehus
Køge Universitetssygehus
Køge Universitetssygehus
Køge Universitetssygehus
Køge Universitetssygehus
Køge Universitetssygehus
Køge Universitetssygehus

FORSIDE | BYGNINGER | ARKITEKTER | ARKITEKTFIRMAEROM PROJEKTET | KONTAKT |

ARKARK.DK blev oprettet i 2007 af arkitekter Esben Larsen og Rimas Steponaitis.
Copyright ©ARKARK.DK 2011. All Rights Reserved. Powered by SCIMORE