Sankt Laurentii Kirketårn og -ruin, Roskilde

Arkitekt:

Ukendt

Kirketårnet blev skånet, da Sankt Laurentii Kirke blev nedbrudt i forbindelse med Reformationens sløjfning af katolske klostre og kirker. Men i 1884 fik det funktion som rådhustårn, da byens rådhus blev opført ved siden af.
Tårnet menes opført ca. 1500 i gotik med munkesten, bælter af kridtkvadre og rige gavlblændinger. Øverst mod torvet mellem glamhullet og rundblændingen sidder Roskildes vartegn, der forestiller Sankt Laurentius med sin rist. Tårnets stueetage fungerer som vestibule for rådhuset, der nu kun anvendes til bryllupper. På mellemetagen findes to nedlagte arrestrum.
Den østre del af den nedbrudte sognekirke blev udgravet i 1931 og overdækket i niveau med fortovet. Ruinen viser en tidligromansk frådstenskirke med bl.a. fine tetaljer af sokkel og korrunding samt et sjældent ældgammelt gulv af brændtlersfliser lagt i fine mønstre.
Opførelsesdata

Årstal: 1500 - 1500
Bygningsændringer og ombygninger:
Kirken nedbrudt 1537

Adresse

Stændertorvet 1
DK-4000 Roskilde

Byggeriets øvrige parter

Bygherre: Ukendt

Anvendelse

Hovedfunktion : Andet byggeri
Bygningsart : Kirkeruin, nu rådhustårn

Referencer
Harald Langberg: Hvem Byggede Hvad, Politiken, 1969. Gyldendal: Den Store Danske Encyklopædi. "
Links

#http://www.kuas.dk/kulturarv/bygninger/fredede_bygninger/265.jsp#

Sankt Laurentii Kirketårn og -ruin, Roskilde
Sankt Laurentii Kirketårn og -ruin, Roskilde
Sankt Laurentii Kirketårn og -ruin, Roskilde

FORSIDE | BYGNINGER | ARKITEKTER | ARKITEKTFIRMAEROM PROJEKTET | KONTAKT |

ARKARK.DK blev oprettet i 2007 af arkitekter Esben Larsen og Rimas Steponaitis.
Copyright ©ARKARK.DK 2011. All Rights Reserved. Powered by SCIMORE