Israels Plads, København

Arkitekt:

Cobe, arkitekter MAA

Israels Plads i København er en del af det gamle voldområde, der omgav byen. På den nordlige del af pladsen blev Torvehallerne indviet i 2011, hvorimod den sydlige del mod den frodige Ørstedsparken forblev et lidt øde og forblæst område.
Men fra 2013 får dette store byrum også et løft. Et kæmpe tæppe spændes ud over pladsen - med folder i hjørnerne, så publikum kan sidde og se ud over det ny liv, der vil udfolde sig. Der bliver tale om en række fleksible funktioner - de omkringliggende skolers idræt og boldspil som hidtil, men kombineret med koncerter, demonstrationer, leg og marked.
Boldbanerne får forskelligt underlag, der skabes bakketoppe og forsænkede oaser og opholdsnicher beplantes med træer og buske. Lysmaster med varierende LED-lys vil understrege særlige dele af pladsen eller arrangementer om aftenen og ligefrem få torvet til at svæve.
Langs pladsens kanter lægges et bånd af genbrugt granit, brosten og bordursten for at skabe sammenhæng med husene fra 1800-tallet. Det øvrige pladsrum belægges med nordisk granit, som har en meget lang holdbarhed.
For at skabe en bedre overgang til Ørstedsparken bliver pladsen forskudt med en syv meter lang overlapning. Her udstanses der huller til parkens træer. En spiralformet trappe og et skulpturelt vandløb med et lille vandfald binder de to områder sammen.
Opførelsesdata

Årstal: 2012 - 2014

Adresse

Israels Plads
DK-1361 København K

Byggeriets øvrige parter

Bygherre: Københavns kommune
Ingeniør: Niras A/S, FRI
Landskabsarkitekt: Sweco Architects
Konsulent: Morten Stræde (kunstnerisk udsmykning)

Anvendelse

Hovedfunktion : Andet byggeri
Bygningsart : Plads

Referencer
Arkitektur DK 05-2012, side 24. "
Israels Plads, København
Israels Plads, København
Israels Plads, København
Israels Plads, København
Israels Plads, København
Israels Plads, København
Israels Plads, København
Israels Plads, København
Israels Plads, København
Israels Plads, København
Israels Plads, København
Israels Plads, København

FORSIDE | BYGNINGER | ARKITEKTER | ARKITEKTFIRMAEROM PROJEKTET | KONTAKT |

ARKARK.DK blev oprettet i 2007 af arkitekter Esben Larsen og Rimas Steponaitis.
Copyright ©ARKARK.DK 2011. All Rights Reserved. Powered by SCIMORE