Amalienborg, Christian den Niendes Palæ (Schacks Palæ), KøbenhavnArkitekt:Nicolai Eigtved, C. F. Harsdorff og Slots- og Ejendomsstyrelsen, Bygningstjenesten, arkitekter MAASchacks Palæ er den nuværende dronning Margrethes og prins Henriks residens- og embedspalæ. Det er som de øvrige rokokopalæer opført af Nicolai Eigtved, der først havde Severin Løvenskjold som bygherre. Men han kom i pengenød, og måtte sælge ejendommen til Anne Sophie Schack, der ville indrette den til sin stedsønnesøn, Hans Schack. Færdiggørelsen trak dog ud med et par år på grund af ildløs. Forsinkelsen af byggeriet indebar, at interiørerne blev mere præget af den nye stilart, Louis Seize, end de øvrige tre palæer. Da kongefamilien var uden tag over hovedet efter Christiansborg Slots brand i 1794, købte kronprins Frederik (senere VI) Schacks Palæ og lod hofbygmester C. F. Harsdorff indrette det i en klassicistisk tone. Herudover blev vestibulen ombygget og mellembygningerne forhøjet én etage for at afhjælpe pladsproblemerne. I 1967 gennemgik palæet en omfattende istandsættelse forud for det daværende tronfølgepars indflytning.
Frederiksstaden, København |
Opførelsesdata
Årstal: 1750 - 1758 Adresse Amalienborg Slotsplads Byggeriets øvrige parter
Bygherre:
Severin Løvenskjold, Anne Sophie Schack, Kronprins Frederik (VI) og Slots- og Ejendomsstyrelsen Anvendelse
Hovedfunktion : Andet byggeri Referencer Tobias Faber, Dansk Arkitektur, 1963,
Sys Hartmann og Villads Villadsen: Danmarks Arkitektur, Byens huse - Byens plan. Gyldendal 1979.
Guide til Dansk Arkitektur I. "
|