Aalborg

Arkitekt:

Ukendt

Aalborg er en gammel by - gennem århundrederne præget af både velstand og stagnation, der på godt og ondt har præget byudviklingen helt op til vor tid.
Bysamfundet er formentlig opstået i 900-tallets slutning på det sted, hvor Østerås udmundig i den smalleste del af Limfjorden 20 kilometer fra Kattegat skabte en naturlig havn. I åløbsdeltaet mellem Vesterå, Lilleå og Østerå og op over bakkerne mod syd dannedes der i løbet af middelalderen et gadeforløb med østvestlige gader og nordsydlige sidestræder med omliggende byhuse. Blandt de endnu bevarede middelalderhuse findes Helligåndsklostret fra 1451 og det tidligere kongeslot, Aalborghus Slot, der påbegyndtes 1539.
Aalborg fik en nøgleposition, fordi byen kunne kontrollere hele handelen i Limfjorden, der efter tilsandingen af den vestlige udsejling omkring 1100 kun kunne besejles med skibe fra Kattegat-siden. I 1500-tallet gav sildefiskeriet Aalborg store indtægter, der de følgende århundreder blev suppleret med overskuddet fra den monopolagtige kornhandel med Norge og studeeksporten til Tyskland.
I denne periode fik byen et helhedpræg af borgerlig renæssance med de store handelshuse, bl.a. Jørgen Olufsens Gård og Hamborggården fra 1616 samt Jens Bangs Stenhus fra 1624, der alle er bevarede. Håndværkerstanden havde gode kår, indbyggertallet steg, og Aalborg blev Jyllands største og hele landets næststørste by.
Eventyret falmede dog noget i løbet af 1700-tallet. I starten af 1800-tallet blev situationen kritisk, da byen først mistede korneksportmarkedet med tabet af Norge i 1814, senere da byens rolle i besejlingen af Limfjorden ændredes med åbningen af den vestlige indsejling ved Agger 1825. Den begyndende industrialisering med fremstilling af tobak, sprit, tekstiler og cement senere i århundredet hjalp Aalborg på benene igen, men den havde sine omkostninger med totalsaneringer, ny infrastruktur og gadegennembrud, der gik hårdt ud over byens ældre huse og grønne åløb, der blev overdækkede og dermed forsvandt som enestående by- og landskabselementer.
Det mest berømte indgreb var Vesterbro-gennembruddet, der skulle lede trafikken fra syd til den ny Limfjordsbro i 1933. Langs gaden blev der opført en perlerække af helt moderne funkis-ejendomme, der gav Aalborg en helt ny profil. Samtidig udviklede Hasseris-området sig til et attraktivt villakvarter.
Omkring 1970 var Aalborgs rygende skorstene ved at dø ud, en ny motorvej ledte den tunge trafik uden om byen og under Limfjorden, og bystyret kunne iværksætte planer for en fredeliggørelse af den medtagne midtby. Torve og stræder blev fornyet, nye butikker og kulturelle institutioner opført, og de frigjorte havneområder knyttet sammen med byen og udnyttet til rekreative arealer.
I dag er Aalborg universitetsby, handels- og servicefagene dominerer erhvervslivet, og i udkanten af byen er der etableret udstrakte boligområder med rekreative arealer ind imellem.
Opførelsesdata

Årstal: Anden halvdel af 900-tallet - 2012
Bygningsændringer og ombygninger:
Aalborg er formentlig opstået ved Østerå i slutningen af 900-tallet. Der blev slået mønt i Aalborg i starten af 1000-tallet. Bydannelse med retvinklet gadesystem mellem Vesterå, Lilleå og Østerå i middelalderen. Aalborg får en strategisk vigtig position ved Limfjorden, da fjorden vestlige udsejling tilsander omkring 1100. Sankt Budolfi Kirke påbegyndes i 1400-tallet. Helligåndsklostret opføres fra 1451. Aalborghus Slot påbegyndes 1539. Grevens Fejde hærger Aalborg 1534. Reformationen 1536. Aalborg vokser til landets andenstørste by takket være især indbringende sildefiskeri, kornhandel med Norge og studeeksport til Tyskland. Der opføres handelshuse, bl.a. Jens Olufsens Gård og Hamborggården, 1616, og Jens Bangs Stenhus, 1624. Aalborgs gamle rådhus opføres 1762. Handelsopsvinget aftager i 1700-tallet. Danmark mister Norge 1814 og korneksporten dertil ophører. Aalborgs nøgleposition i Limfjorden ophører, da Aggertangen gennembrydes 1825. De konkurrerende vestlige limfjordsbyer kan besejles direkte fra Nordsøen. Begyndende industrialisering og infrastrukturelle projekter stabiliserer byen i 1800-årene. Pontonbro mellem Aalborg og Nørresundby 1865. Den jyske længdebane når Aalborg 1869. Den første banegård bygges og der oprettes flere privatbaner efter at Danmark har tabt Sønderjylland 1864. Jernbanebro over Limfjorden åbnes 1879. Store industrier med fabrikker til fremstilling af tobak, sprit, tekstiler og cement etableres i slutningen af 1800-årene. Aalborg etablerer en stor havn og bliver "byen med de rygende skorstene". Vandmængden i åløbene aftager, og de tildækkes i de sidste årtier af det 19. århundrede. Samtidig starter gadegennembrudene og en omfattende sanering af Aalborgs ældre bebyggelse. Reminiscencer som Hjelmerstald (1680-1800) bevares. Jernbanegade etableres 1869. Boulevarden-Østerågade etableres 1912. Borgergade, Danmarksgade og Nyhavnsgade etableres. Den ny Limfjordsbro og Vesterbro med en række funkis-huse anlægges i 1930'erne. Nordjysk Udstilling 1933. Aalborg og Nørresundby sammenlægges til én kommune 1970. Nordjyllands Kunstmuseum 1963-72. Fra 1970'erne har Aalborgs gamle industriby udviklet sig til Nordjyllands førende service- og uddannelsesby. Aalborg Universitet oprettes 1974. Aalborg Medborgerhus og Bibliotek 1980. Aalborgs torve og gader gives tilbage til borgerne med omfattende fornyelser af uderummene efter 1994. Havnearealerne frigives og omdannes til rekreative arealer og kulturinstitutuiner som Nordkraft efter 2000.

Adresse

Algade, Adelgade, Latinergyden, Bispensgade, Gravensgade, Hjelmerstald m.fl.
DK-9000 Aalborg

Byggeriets øvrige parter

Anvendelse

Hovedfunktion : Andet byggeri
Bygningsart : Bydannelse

Referencer
Harald Langberg: Hvem Byggede Hvad 3, Politikens Forlag, 1971. Politiken 29-03-2014. "

FORSIDE | BYGNINGER | ARKITEKTER | ARKITEKTFIRMAEROM PROJEKTET | KONTAKT |

ARKARK.DK blev oprettet i 2007 af arkitekter Esben Larsen og Rimas Steponaitis.
Copyright ©ARKARK.DK 2011. All Rights Reserved. Powered by SCIMORE