Warszawa Kontorhøjhus (før Ilmet), Polen

Arkitekt:

Schmidt, Hammer & Lassen K/S, MAA

Et nyt elegant kontorhøjhus, tegnet af danske arkitekter, ser de kommende år dagens lys i Warszawa, hvor det forventes at blive et skulpturelt og genkendeligt vartegn for byen. Det skal erstatte den nuværende Ilmet-bygning, og består af tre individuelt aftrappede og rektangulære volumener, hvis højde stiger mod øst. Facaderne skaber en subtil rytme i bybilledet ved skiftevis at forskyde sig ind og ud, mens de skrånende tagflader giver optimale lysforhold for de omkringliggende bygninger.
I gadeniveau indrettes en offentlig lobby, hvor Warszawas indbyggere kan passere igennem til gaden på den ene side og parken på den anden. Her udformes et spektakulært loft, hvis udtryk korresponderer med de skrånende tagflader uden for og får bygningen til at fremstå som en arkitektonisk helhed.
Bygningen er planlagt, så energiforbruget kan reduceres kraftigt. Det opnås med et modulært facadesystem med gulv-til-loft glaselementer, der giver stor transparens, samtidig med at det har en integreret solafskærmning og lysreflekterende skodder. Herudover er de skrånende tagflader udstyret med solceller og elementer til regnvandsopsamling. Husets bæredygtighed er desuden kendetegnet ved en kombination af intelligent brug af bygningen og en minimering af tekniske installationer gennem brug af passive elementer.
Opførelsesdata

Årstal: 2012 - 2016

Adresse

15 Aleja Jana Pawla II, Rondo ONZ
PO-15-200 Warszawa, Polen

Byggeriets øvrige parter

Bygherre: UBS Real Estate Kapitalanlagegesellschaft mbH
Ingeniør: Arup, England

Anvendelse

Hovedfunktion : Erhverv
Bygningsart : Kontortårn
Særlige aspekter: Førstepræmieprojekt i indbudt, international konkurrence 2011.

Referencer
"
Warszawa Kontorhøjhus (før Ilmet), Polen
Warszawa Kontorhøjhus (før Ilmet), Polen
Warszawa Kontorhøjhus (før Ilmet), Polen
Warszawa Kontorhøjhus (før Ilmet), Polen

FORSIDE | BYGNINGER | ARKITEKTER | ARKITEKTFIRMAEROM PROJEKTET | KONTAKT |

ARKARK.DK blev oprettet i 2007 af arkitekter Esben Larsen og Rimas Steponaitis.
Copyright ©ARKARK.DK 2011. All Rights Reserved. Powered by SCIMORE