Augustenborg, Als

Arkitekt:

Ukendt

Augustenborg opstod i løbet af det 18. århundrede i kølvandet på opførelsen af Hertugernes Augustenborg Slot. Særligt efter at et nyt slotskompleks i 1770'erne erstattede den gamle residens fra 1600-tallet blev der behov for byhuse til de ansatte ved den fyrstelige husholdning. Det medførte igen etableringen af småvirksomheder, institutioner og butikker. De første huse lå langs slotsalléen, der fører op til slottet, men de fleste af dem er nu væk. Der opstod også en ny hovedgade, Storegade, hvis huse havde et ensartet præg med afvalmede tegltage og hvidtede facader med et fremhævet indgangsparti med risalitter og frontoner. Senere kom håndværkere og folk fra skibsfarten til, og byen udviklede sig ud i nye kvarterer. Blandt de bedste huse i Augustenborg er Storegade 23, Postholderens Hus, og Palævej 2, den tidligere rummelige slotspræstegård, der har en trefaget kvist. Begge huse har sammen med andre fint udskårne hoveddøre. Augustenborg er smukt beliggende ved fjorden, men har siden 1960'erne været voldsomt skæmmet at et stort upassende siloanlæg ved havnen. Byens største arbejdsplads er det psykiatriske hospital, der er indrettet i slottet og en række nybygninger - men det bebudes flyttet til Aabenraa i 2013.
Opførelsesdata

Årstal: 1660 - 1848
Bygningsændringer og ombygninger:
Det første Augustenborg opført i Stavnsbøl i bindingsværk 1660-64. De nuværende bygninger opføres 1764-76. Økonomibygninger opført 1733 og 1764. Postholderens Hus, Storegade 23, opført ca. 1770. Slotspræstegården, Palævej 2, opført 1776. Palæ i slotsparken opført 1788. Kavalerbygning opført ca. 1800. Under prøjsisk herredømme 1864-1920. Anvendt til lazaret, kaserne og fra 1878 til 1919 tysk kvindeseminarium. Omdannet til hospital 1932. Ny hospitaludvidelse af Stærmose & Isager 1983. Region Syddanmark nedlægger hospitalet i 2013.

Adresse

Storegade, Slotsallé, Palævej m.fl.
DK-6440 Augustenborg, Als

Byggeriets øvrige parter

Anvendelse

Hovedfunktion : Andet byggeri
Bygningsart : Bydannelse

Referencer
Henning Dehn-Nielsen: Sønderjylland. Politikens Håndbøger, 2001. Arkitektur Guide Jylland, side 249. Kasper Lægring og Badeloch Vera Noldus (red.): Skjulte skatte i grænselandet. Dansk bygningsarv i Slesvig og Holsten. Bianco Luno, 2010. "
Links

http://www.graenseforeningen.dk/artikel/3271

Augustenborg, Als
Augustenborg, Als
Augustenborg, Als
Augustenborg, Als
Augustenborg, Als
Augustenborg, Als
Augustenborg, Als
Augustenborg, Als
Augustenborg, Als
Augustenborg, Als
Augustenborg, Als
Augustenborg, Als

FORSIDE | BYGNINGER | ARKITEKTER | ARKITEKTFIRMAEROM PROJEKTET | KONTAKT |

ARKARK.DK blev oprettet i 2007 af arkitekter Esben Larsen og Rimas Steponaitis.
Copyright ©ARKARK.DK 2011. All Rights Reserved. Powered by SCIMORE