Sønderho, Øster Land 7, Hannes Hus, Fanø

Arkitekt:

Ukendt

Hannes Hus er et ærligt og beskedent skipperhjem fra slutningen af det 18. århundrede, da Sønderho var hjemsted for en stor sejlskibsflåde. Boligen afspejler de socialt betingede levevilkår på daværende tidspunkt, hvor uformuende enlige kvinder, ugifte eller enker, måtte nøjes med en mindre huslejlighed enten alene eller i fællesskab med andre.
Den omfatter de otte vestligste fag af husets i alt 15 fag. Det er muret i røde sten, der afsluttes med gesimser under stråtaget, mod nord også af en rødmalet rem. Som i andre Sønderho-huse er der grønne brædder i gavltrekanten, hvidmalede vinduer og grønne halvdøre under buestik med de gængse stafferinger i sort, grøn og hvid samt påmalede sålbænke.
Interiøret er ualmindeligt velbevaret. Fra synderfrankel (forstuen) er der adgang til synderdonsk (sydstuen) med bilæggerovn og alkover med grå fløjdøre. I stuen er opsat hollandske fliser, hvis funktion var at tilbagekaste den sparsomme varme fra ovnen. Mod øst har stuen adgang til æ stow (soveværelset), naardonsk (systuen) og et kammer. Mod nord ligger køkken, spisekammer og bryggers med arnesteder (nu erstattet af komfurer) og mod vest stalden, der gav husly for malkefårene om vinteren. Huset rummer stadigvæk de oprindelige møbler og husgeråd. Ved vestgavlen er der en lille have omgivet af tangdige og bukketorn som sædvane.
Huset er nu indrettet til et lille museum med billeder af de lokale kunstnere, bl.a. Julius Exner, hvis motiver bl.a. omfatter interiøret.
Opførelsesdata

Årstal: Ca. 1800 - Ca. 1800

Adresse

Øster Land 7, Sønderho
DK-6720 Fanø

Byggeriets øvrige parter

Anvendelse

Hovedfunktion : Privat boligbyggeri
Bygningsart : Byhus med museum

Referencer
Tobias Faber, Dansk Arkitektur, 1963. Harald Langberg: Hvem Byggede Hvad, Bind 3. Politikens Forlag, 1971. Sys Hartmann og Villads Villadsen: Danmarks Arkitektur, Byens huse - Byens plan, Gyldendal, 1979. Steffen M. Søndergaard, Poul Tuxen og Sys Hartmann (red.): Gamle huse i Sønderho. Fanø Kommune og Fredningsstyrelsen, 1980. Guide til Dansk Arkitektur I. Arkitektur Guide Jylland, side 263. "
Links

http://www.visitfanoe.dk/ http://maps.google.com/maps/ms?ie=UTF8&hl=da&msa=0&msid=116360372995343488167.00047892a7dc34006b8f6&ll=55.347956,8.468334&spn=0.017886,0.052142&t=h&z=15

Sønderho, Øster Land 7, Hannes Hus, Fanø
Sønderho, Øster Land 7, Hannes Hus, Fanø
Sønderho, Øster Land 7, Hannes Hus, Fanø
Sønderho, Øster Land 7, Hannes Hus, Fanø
Sønderho, Øster Land 7, Hannes Hus, Fanø
Sønderho, Øster Land 7, Hannes Hus, Fanø
Sønderho, Øster Land 7, Hannes Hus, Fanø

FORSIDE | BYGNINGER | ARKITEKTER | ARKITEKTFIRMAEROM PROJEKTET | KONTAKT |

ARKARK.DK blev oprettet i 2007 af arkitekter Esben Larsen og Rimas Steponaitis.
Copyright ©ARKARK.DK 2011. All Rights Reserved. Powered by SCIMORE