Sønderho, Krogården, Fanø

Arkitekt:

Ukendt

Kroen i Sønderho er formentlig den ældste bygning på Fanø. I 1722 nævnes i et fæstebrev, at huset er nyopført, og i en kontrakt dateret 1724 fremgår, at det har tolv fag. Efter tilbygninger i 1744 og 1793 er det i dag på 14 fag.
Kroens byggemåde følger traditionerne fra Vestslesvig og de østfrisiske områder med en karakteristisk indvendig tagbærende konstruktion af to to kraftige, langsgående remme båret af stolper, der er placeret et godt stykke inden for de lave ydermure. Arealerne mellem stolperne og ydermuren kaldes udskud og findes langs begge langsider i næsten hele deres udstrækning. Mod nordøst er påbygget et mindre sidehus.
Bygningens nordside har bevaret reminiscenser af sin rødmalede bindingsværkskonstruktion med røde tavl, mens de øvrige facader er grundmurede i røde sten med engelske vinduer. Gavltrekanterne har rødmalet, lodret bræddebeklædning med vindskeder, mens gavlkvistens brædder i sydsiden er malet grønne. Huset er stråtækt med yderligere to tagkviste i syd og tre skorstenspiber i rygningen.
De 14 fag indeholdt i 1849 syv værelser, hvoraf fire var "panelerede, malede og betrukne", tre kamre, to forstuer, køkken og bryggers samt mindre sekundære rum. Mellem 1820 og 1890 var der en butik i midten af bygningen. Denne indretning er stort set bevaret. Den nuværende krostue til højre for indgangen har bevaret en del af sin gamle karakter med fliser på væggene og barokke enfyldingsdøre.
Nord for krolængen lå der oprindeligt et ladehus med stalde, lo og vognport, men en stor del af bygningen er nu redrevet. I 1930'erne blev der bl.a. opført en festsal i haven, men den blev dog også nedrevet i 1969.
Opførelsesdata

Årstal: 1720 - 1722

Adresse

Kropladsen 11, Sønderho
DK-6720 Fanø

Byggeriets øvrige parter

Anvendelse

Hovedfunktion : Erhverv
Bygningsart : Kro

Referencer
Tobias Faber, Dansk Arkitektur, 1963. Harald Langberg: Hvem Byggede Hvad, Bind 3. Politikens Forlag, 1971. Sys Hartmann og Villads Villadsen: Danmarks Arkitektur, Byens huse - Byens plan, Gyldendal, 1979. Steffen M. Søndergaard, Poul Tuxen og Sys Hartmann (red.): Gamle huse i Sønderho. Fanø Kommune og Fredningsstyrelsen, 1980. Guide til Dansk Arkitektur I. Arkitektur Guide Jylland, side 263. "
Links

http://www.visitfanoe.dk/ http://maps.google.com/maps/ms?ie=UTF8&hl=da&msa=0&msid=116360372995343488167.00047892a7dc34006b8f6&ll=55.347956,8.468334&spn=0.017886,0.052142&t=h&z=15

Sønderho, Krogården, Fanø
Sønderho, Krogården, Fanø
Sønderho, Krogården, Fanø
Sønderho, Krogården, Fanø
Sønderho, Krogården, Fanø
Sønderho, Krogården, Fanø
Sønderho, Krogården, Fanø
Sønderho, Krogården, Fanø
Sønderho, Krogården, Fanø
Sønderho, Krogården, Fanø
Sønderho, Krogården, Fanø

FORSIDE | BYGNINGER | ARKITEKTER | ARKITEKTFIRMAEROM PROJEKTET | KONTAKT |

ARKARK.DK blev oprettet i 2007 af arkitekter Esben Larsen og Rimas Steponaitis.
Copyright ©ARKARK.DK 2011. All Rights Reserved. Powered by SCIMORE