Cathrinesminde Teglværk, Broager

Arkitekt:

Ukendt

Cathrinesminde Teglværk er det eneste bevarede af i alt otte teglværker ved Iller Strand på Broagerland. Det blev grundlagt her i 1732, fordi der fandtes store koncentrationer af stenfri ler. Helt frem til 1968 blev der produceret millionvis af teglsten, der blev læsset på skibe i Flensborg Fjord og sejlet til stort set hele Danmark. I 1892 blev der installeret en ringovn på værket, hvilket betød en effektivisering af produktionen. I den kulfyrede ringovn kunne stenene brændes kontinuerligt i modsætning til tidligere, hvor det var nødvendigt af nedkøle den gamle ovn mellem brændingerne, så stenene kunne tages ud. Udover ringovnen bestod anlægget af en leræltemølle og tørrelader. Som andre af datidens industrivirksomheder var teglværkerne små samfund, hvor ejeren og de ansatte boede. Ejerboligen og aftægtshuset lå på bakken, mens arbejderne boede i et fælleshus med nyttehaver og udhus nærmere vandet. Anlægget er i dag restaureret og omdannet til museum.
Opførelsesdata

Årstal: 1732 - 1968
Bygningsændringer og ombygninger:
Teglværket lukket i 1968. Restaurering 1986-93. Derefter teglværklsmuseum.

Adresse

Illerstrandvej 7
DK-6310 Broager

Byggeriets øvrige parter

Anvendelse

Hovedfunktion : Erhverv
Bygningsart : Teglværk, nu museum

Referencer
Henning Dehn-Nielsen: Sønderjylland. Politikens Håndbøger, 2001. "
Links

http://www.museum-sonderjylland.dk/cathrinesminde.html http://www.kulturarv.dk/

FORSIDE | BYGNINGER | ARKITEKTER | ARKITEKTFIRMAEROM PROJEKTET | KONTAKT |

ARKARK.DK blev oprettet i 2007 af arkitekter Esben Larsen og Rimas Steponaitis.
Copyright ©ARKARK.DK 2011. All Rights Reserved. Powered by SCIMORE