Siloetten, Skødstrup

Arkitekt:

Arkitektfirmaet C. F. Møllers Tegnestue, arkitekter MAA

Mange byer i Danmark har centralt beliggende siloanlæg. De fleste er ikke længere i brug, men de udgør fortsat dominerende, visuelle elementer i byen. En af dem, Siloetten i Løgten, er nu konverteret til et usædvanligt boligtårn med 21 attraktive boliger, alle med udsigt over Aarhusbugten og Mols Bjerge.
Lejlighederne er hængt uden på den gamle silo og iøjnefaldende orienteret i forhold til optimal lysindfald og udsigt - som det er tilfældet med den første af denne type boliger, hollandske MVRDV's dobbeltsilo på Islands Brygge i København. Ikke to boliger er ens, idet både indretning og facadeudtryk med markante fremspring og forskydninger varierer efter placeringen i helheden. Boligerne er rummelige og i én eller to etager fra 92 til 221 kvm med en eller flere private terrasser, der har en storslået udsigt.
Silokernen udgør et spor af byens historie, og er et væsentligt element i arkitekturen. Den indeholder trappe- og elevatortårn samt badeværelser. Konstruktivt er huset en stor stålkonstruktion, der spænder fra silokernen til facaderne, hvilket giver helt åbne frie planer, der principielt kan indrettes efter individuelt ønske.
En projekteret fælleshave henover parkeringsarealets tag er desværre ikke blevet gennemført.
Opførelsesdata

Årstal: 2004 - 2010

Adresse

Løgten Bytorv, Grenåvej/Hjelmagervej, Løgten
DK-8541 Skødstrup

Byggeriets øvrige parter

Bygherre: Løgten Midt A/S
Ingeniør: Niras A/S, FRI
Landskabsarkitekt: Arkitektfirmaet C. F. Møllers Tegnestue
Entreprenør: Løgten Midt A/S
Konsulent: Christian Carlsen Arkitektfirma

Anvendelse

Hovedfunktion : Privat boligbyggeri
Bygningsart : Etageboliger i silo
Særlige aspekter: Tildelt Århus Kommunes Arkitekturpris 2010.

Referencer
Arkitektur DK 1-2011, side 34. Byggeri + Arkitektur 8 og 9-2005. Byggeri 8-2006. Arkitekten 7-2007, side 66. byggeplads.dk 4-2009. "
Siloetten, Skødstrup
Siloetten, Skødstrup
Siloetten, Skødstrup
Siloetten, Skødstrup
Siloetten, Skødstrup
Siloetten, Skødstrup
Siloetten, Skødstrup
Siloetten, Skødstrup
Siloetten, Skødstrup
Siloetten, Skødstrup
Siloetten, Skødstrup
Siloetten, Skødstrup
Siloetten, Skødstrup
Siloetten, Skødstrup

FORSIDE | BYGNINGER | ARKITEKTER | ARKITEKTFIRMAEROM PROJEKTET | KONTAKT |

ARKARK.DK blev oprettet i 2007 af arkitekter Esben Larsen og Rimas Steponaitis.
Copyright ©ARKARK.DK 2011. All Rights Reserved. Powered by SCIMORE