Reinbek, Schloß Reinbek, Schleswig-Holstein, Tyskland

Arkitekt:

Ukendt

Slottet i Reinbek er et trefløjet, asymmetrisk anlæg om en slotsgård med arkader båret af toscanske søjler. Dets æstetik er som andre af samtidens slotte i området stærkt præget af den nederlandske renæssance og har fællestræk med Christian IV's senere slotsbyggerier. Det er opført af røde teglsten med horisontale sandstensbånd, der også er anvendt omkring de skoddeflankerede vinduer. Huset er forsynet med hjørnetårne kronet af kobberspir, der anvendes som trappehuse mellem de to eller tre etager. Reinbek, placeret nær hansestæderne Hamborg, Lübeck og Lüneborg, har mellem 1647 og 1864 været en repræsentativ og komfortabel bolig for enten de danske administratorer eller de gottorpske hertuger, der her kunne føre forhandlinger om kludetæppe-fordelingen af landområderne i den lille og geografisk komplicerede statsdannelse.
Opførelsesdata

Årstal: 1572 - 1576
Bygningsændringer og ombygninger:
Restaureret 1977-87.

Adresse

Schloßstraße 5
D-21465 Reinbek, Stormarn, Schleswig-Holstein, Tyskland

Byggeriets øvrige parter

Bygherre: Hertug Adolf I af Gottorp

Anvendelse

Hovedfunktion : Andet boligbyggeri
Bygningsart : Slot, nu kunst- og kulturcenter

Referencer
Kasper Lægring og Badeloch Vera Noldus (red.): Skjulte skatte i grænselandet. Dansk bygningsarv i Slesvig og Holsten. Bianco Luno, 2010. "
Links

http://www.schloss-reinbek.org/19.0.html?L=1 http://de.wikipedia.org/wiki/Schloss_Reinbek

FORSIDE | BYGNINGER | ARKITEKTER | ARKITEKTFIRMAEROM PROJEKTET | KONTAKT |

ARKARK.DK blev oprettet i 2007 af arkitekter Esben Larsen og Rimas Steponaitis.
Copyright ©ARKARK.DK 2011. All Rights Reserved. Powered by SCIMORE