Amager Bakke, København

Arkitekt:

BIG, arkitekter MAA

Den nye bygning til Amagerforbrændingen i København er et radikalt brud med en århundredelang tradition for at funktionsopdele storbyen. Hidtil har man adskilt boliger, institutioner og fritidsfunktioner fra industrivirksomheder og deres forurening. Men her integrerer man en rekreativ funktion som skiløb med et forbrændingsanlæg, der oven i købet skal være bæredygtig.
Samtidig er den underholdende idé med til at brande Danmark som et foregangsland i behandlig af affald. Oplivende tanker, når projektets tekniske udfordringer ellers er løst. Skibakken anlægges på affaldsbehandlingscentrets tagflade, der er formet som et 90 meter højt bjerg med en udsigtsplatform øverst oppe. Herfra kan man løbe på ski ned ad de i alt 1.500 meter lange grønne, blå og sorte pister. Overfladen er en blød plastbelægning, der er behagelig at falde på og som kan holde på sneen om vinteren.
Skorstenen er indbygget i anlægget og udmunder som en beholder på toppen af bjerget, hvor der indrettes en café. Som et ekstra raffinement udsendes røgen i store ringe i grønne og røde farver.
Facadesystemet tænkes udført som en flettet struktur af billige aluminiumplantekasser, der med sine grønne vækster bidrager til et bedre miljøregnskab, og samtidig giver bygningen en karakteristisk flimrende fremtoning.
Under skibakken placeres et dampturbineværk, der anvender Københavns affald, som bliver til fjernvarme og el. Det kommende værk reducerer CO2-udslippet med 20 procent og bliver dermed mere effektivt end det gamle. Men åbenbart ikke godt nok. Efter en del politisk ballade i Københavns Borgerrepræsentation besluttede i efteråret 2012 opføre værket under et nyt navn, Amager Ressource Center, der lød bedre for de miljørigtige beslutningstagere.
Opførelsesdata

Årstal: 2012 - 2017

Adresse

Kraftværksvej 31
DK-2300 København S

Byggeriets øvrige parter

Bygherre: Amager Ressource Center
Ingeniør: Rambøll A/S, Moe A/S og Bascon A/S, FRI
Landskabsarkitekt: Topotek 1 og Man Made Land
Entreprenør: NCC Development og GEO København
Konsulent: Adams Kara Taylor (facader) og Tvilum Landinspektørfirma A/S

Anvendelse

Hovedfunktion : Erhverv
Bygningsart : Forbrændingsanlæg
Særlige aspekter: Førstepræmieprojekt i prækvalificeret, indbudt konkurrence 2011.

Referencer
Arkitektur DK 1-2012, side 39. Politiken 26-01-2011. "
Amager Bakke, København
Amager Bakke, København
Amager Bakke, København
Amager Bakke, København
Amager Bakke, København
Amager Bakke, København
Amager Bakke, København
Amager Bakke, København

FORSIDE | BYGNINGER | ARKITEKTER | ARKITEKTFIRMAEROM PROJEKTET | KONTAKT |

ARKARK.DK blev oprettet i 2007 af arkitekter Esben Larsen og Rimas Steponaitis.
Copyright ©ARKARK.DK 2011. All Rights Reserved. Powered by SCIMORE