Aker Brygge Kulturhus, Bølgen, Tingvallautstikkeren, Oslo, Norge

Arkitekt:

MAPT=Lendager Arkitekter+Arcgency, arkitekter MAA

Det moderne Oslo har siden 1980'erne udviklet sig til en toneangivende kunst- og arkitekturby. En række nye bygningsværker med operaen i spidsen har tiltrukket sig international opmærksomhed og sammen med andre værker landet over sat Norge på landkortet som et interessant arkitekturland.
Også danske arkitekter medvirker til den positive udvikling med flere kvalitative bygninger. En af dem er det skulpturelt udformede kulturhus Bølgen, der vrider sig på kanten af vandet ved Aker Brygge. Det er et multifunktionelt mødested - primært som restaurant og café, men også som fleksibel ramme om bl.a. koncerter og konferencer.
Huset er inspireret af det maritime miljø og norsk træbygningstradition, som den afspejler sig i skibenes organiske formsprog. Tilsat en digital produktionsmetodik og bæredygtige energiløsninger har det resulteret i en oplevelsesrig og populær bygning.
Centralt i husets dobbelthøje rum står en konstruktion af syv stammer, der forgrener sig opefter og bærer tag og facade. Facaden har form som en bølget skal fra fire keglestubbe, der er beklædt med ens klinkmonterede beklædningsbrædder. Nederst er der glaspartier, der kan skydes til side. Tagfladen er flad og tilgængelig som en stor solterrasse.
Opførelsesdata

Årstal: 2009 - 2011

Adresse

Stranden 30, Aker Brygge
N-0250 Oslo, Norge

Byggeriets øvrige parter

Bygherre: Norwegian Properties
Entreprenør: Peab
Konsulent: Alliance Arkitekter

Anvendelse

Hovedfunktion : Erhverv
Bygningsart : Kulturhus og restaurant Onda
Særlige aspekter: Førstepræmieprojekt i åben konkurrence 2009.

Referencer
Arkitektur DK 6-2010, side 33, og 5-2011, side 48. "
Aker Brygge Kulturhus, Bølgen, Tingvallautstikkeren, Oslo, Norge
Aker Brygge Kulturhus, Bølgen, Tingvallautstikkeren, Oslo, Norge
Aker Brygge Kulturhus, Bølgen, Tingvallautstikkeren, Oslo, Norge
Aker Brygge Kulturhus, Bølgen, Tingvallautstikkeren, Oslo, Norge
Aker Brygge Kulturhus, Bølgen, Tingvallautstikkeren, Oslo, Norge
Aker Brygge Kulturhus, Bølgen, Tingvallautstikkeren, Oslo, Norge
Aker Brygge Kulturhus, Bølgen, Tingvallautstikkeren, Oslo, Norge
Aker Brygge Kulturhus, Bølgen, Tingvallautstikkeren, Oslo, Norge
Aker Brygge Kulturhus, Bølgen, Tingvallautstikkeren, Oslo, Norge

FORSIDE | BYGNINGER | ARKITEKTER | ARKITEKTFIRMAEROM PROJEKTET | KONTAKT |

ARKARK.DK blev oprettet i 2007 af arkitekter Esben Larsen og Rimas Steponaitis.
Copyright ©ARKARK.DK 2011. All Rights Reserved. Powered by SCIMORE