Kristiansund Opera, Norge

Arkitekt:

Arkitektfirmaet C. F. Møllers Tegnestue, arkitekter MAA

Det ny Kristiansund Opera- og Kulturhus vil fra 2014 danne ramme om Norges ældste opera fra 1805, der hvert år afholder Operafestugerne - Norges største og mest alsidige præsentation af opera og musikteater. Samtidig skal bygningen være byens kulturelle kraftcenter og identitetsbærer for hele regionen Nordmøre, vest for Trondheim. Den kommende bygning skal udover opera rumme balletcenter, bibliotek, højskolecenter, konferencelokaler, restaurant, café og skybar. To eksisterende bygninger, herunder det tidligere Folkets Hus, er integreret og moderniseret i det ny kulturprojekt. Ved at sammenknytte huset med gågader, pladser og en park, herunder Kongens plass, får man endvidere skabt et levende byrum i byens centrum. Projektet fletter de kulturelle funktioner sammen i et dynamisk og kreativt miljø omkring hovedsalen. Operaen er designet, så der opnås fine akustiske og fleksible teatertekniske egenskaber. Operaens hvide lameller giver et let og levende facadeudtryk, hvor lys og skygge vil skabe vekselvirkninger døgnet rundt.
Opførelsesdata

Årstal: 2011 - 2014

Adresse

Fosnagata 13
N-6509 Kristiansund N, Nordmøre, Norge

Byggeriets øvrige parter

Bygherre: Kristiansund Kommune og FG Eiendom

Anvendelse

Hovedfunktion : Institution
Bygningsart : Opera- og kulturhus
Særlige aspekter: Delt førstepræmieprojekt i indbudt konkurrence 2010. Valgt som endeligt vinderprojekt.

Referencer
"
Links

http://www.cfmoller.com/

Kristiansund Opera, Norge
Kristiansund Opera, Norge

FORSIDE | BYGNINGER | ARKITEKTER | ARKITEKTFIRMAEROM PROJEKTET | KONTAKT |

ARKARK.DK blev oprettet i 2007 af arkitekter Esben Larsen og Rimas Steponaitis.
Copyright ©ARKARK.DK 2011. All Rights Reserved. Powered by SCIMORE