Rambøll, København

Arkitekt:

Dissing + Weitling arkitektfirma a/s

Ingeniørfirmaet Rambølls ny hovedsæde i Ørestad Syd har to ansigter: Udvendigt fremtræder det som en upersonlig mastodontagtig bygningskolos i glas og beton - indvendigt mere indbydende med et overskueligt kæmpestort atrium, der postuleres at skulle summe af liv som Ramblaen i Barcelona.
Det otte etager høje atrium er firmaets livsnerve, som de ansatte skal passere for at komme frem til deres arbejdsplads, og hvor de ansatte på indskudte dæk, balkoner og trapper ubesværet kan møde hinanden og udveksle erfaringer eller snakke om vind og vejr. I tilknytning til fællesrummet ligger foyer, café, kantine, auditorium og fitnesscenter.
I programlægningen til huset er der udtrykt ønske om at give offenlig adgang til atriet som et led i Ørestads byrumspolitik. Det ville være velgørende for alle parter, hvis det kunne gennemføres så snart som muligt. Man kan ikke tale om Rambla-tilstande, før der er et mere summende og afvekslende liv i huset - i det mindste i stueetagen.
Rambølls 1.800 medarbejdere sidder i mindre lommer og kontorer tilbagetrukket fra atriet med kontakt til facadernes lys og udsigt. Øverst oppe residerer direktionen.
Ingeniørbygningen er naturligt nok udstyret med energibesparende løsninger som bl.a. solceller på taget og genanvendelsesudstyr til regnvand, luft og varme.
Opførelsesdata

Årstal: 2008 - 2010

Adresse

Hannemanns Allé 53, Ørestad Syd
DK-2300 København S

Byggeriets øvrige parter

Bygherre: SEB Ejendomme
Ingeniør: Rambøll A/S, FRI
Landskabsarkitekt: Torben Schønherr Landskab
Entreprenør: E. Pihl & Søn A/S

Anvendelse

Hovedfunktion : Erhverv
Bygningsart : Kontorejendom

Referencer
Byggeri 6-2010. "
Rambøll, København
Rambøll, København
Rambøll, København
Rambøll, København
Rambøll, København
Rambøll, København
Rambøll, København
Rambøll, København

FORSIDE | BYGNINGER | ARKITEKTER | ARKITEKTFIRMAEROM PROJEKTET | KONTAKT |

ARKARK.DK blev oprettet i 2007 af arkitekter Esben Larsen og Rimas Steponaitis.
Copyright ©ARKARK.DK 2011. All Rights Reserved. Powered by SCIMORE