Amalienborg, Frederik den Ottendes Palæ (Brockdorffs Palæ), København

Arkitekt:

Nicolai Eigtved, Jørgen Hansen Koch, Slots- og Ejendomsstyrelsen, Bygningstjenesten og Arkitema, arkitekter MAA

Brockdorffs Palæ er det yngste af de fire Amalienborg-palæer, fuldført 1760. Det er som de øvrige tegnet af Nicolai Eigtved og færdigbygget af Lauritz de Thurah i rokoko, men ændret af Jørgen Hansen Koch med et nyt interiør i senempire i 1828. Efter mange årtiers nye forandringer som følge af de kongelige beboeres ønsker er det nu restaureret af Arkitema og Erik Einar Holm. Dermed fremstår palæet med de mange forskellige aftryk som det mest ombyggede af de fire palæer.
Eigtveds rokokopalæ blev bygget for adelen med en klar arkitektonisk og hierarkisk struktur. Husets største og vigtigste rum lå i midten af horisontalt forbundne og velproportionerede rumforløb langs begge facader. En grandiøs hovedtrappe forbandt husets tre etager, og i palæets kerne var indlagt en gehejmezone med sekundære trapper og birum, der brugtes som forbindelsesled for tjenerstaben.
I 1828 rykkede arveprins Frederik (den senere Frederik VII) ind i bygningen og lod Jørgen Hansen Koch foretage en drastisk ombygning, der markerede et epokeskift i palæets historie både brugs- og indretningsmæssigt. Hansen Koch benyttede tidens senempirestil, en fransk retning af nyklassicismen, hvor italienske klassiske motiver var i højsædet og hvor bemalede flader var fremtrædende. Han nedrev Eigtveds rokokotrappe og opførte istedet en ny marmortrappe i palæets nordlige portende i forbindelse med en ny hovedindgang her i stedet for gennem husets midterportaler. I porten kunne de kongelige standsmæssigt stige af fra en karet.
Herefter fulgte som sagt yderligere ombygninger, før palæet 2004-10 endnu engang blev restaureret som residens for kronprinsparret, Frederik og Mary. Til denne opgave måtte der tages mange hensyn: Forskellige restaurerings- og værdinormer måtte tages i anvendelse i afvejningen af at bevare vigtige rokoko- og empire-interiører, og funktionelt måtte der både tages hensyn til kronprinsparrets almindelige privatliv og deres repræsentative pligter.
Resultatet blev en utraditionel løsning med kronprinsfamiliens privatbolig placeret i den sydlige ende af palæet, nærmest udformet som et treetagers rækkehus, forbundet af en ny trappe i gehejmezonen som erstatning for Eigtveds nedtagne rokokotrappe. I den nordlige ende nærmest hovedporten indrettedes lokaler til parrets officielle funktioner og pligter.
Til supplerende udsmykning af de restaurerede repræsentationsrum har en række kunstnere tilført moderne billedkunstneriske bidrag.

Frederiksstaden, København
Amalienborg Slot og Slotsplads (Moltkes, Levetzaus, Brockdorffs og Schacks Palæer), København
Amalienborg, Christian den Ottendes Palæ (Levetzaus Palæ), København
Amalienborg, Christian den Syvendes Palæ (Moltkes Palæ), København
Amalienborg, Christian den Niendes Palæ (Schacks Palæ), København
Amalienborgs kolonnade, København
Sophie Amalienborg, København (nedbrændt)
Amalienborg, København (projekt)

Opførelsesdata

Årstal: 1750 - 1760
Bygningsændringer og ombygninger:
Færdigopført 1758. Endeligt indrettet i rokoko 1760. Anvendt som landkadetakademi fra 1767, som søkadetakademi fra 1788. Loftet i Riddersalen sænket 1767, hvorefter den anvendtes til gymnastik. I loftet over mezzaninen var der indkvartering. Ombygget af Jørgen Hansen Koch med nyklassicistiske (empire) interiører 1828-30. Kongefamilien tog herefter palæet i brug 1828. Ny istandsættelse af Thorvald Jørgensen 1935-36, før kronpris Frederik (senere IX) og Ingrid flytttede ind. Restaureret af Arkitema 2004-10. Indrettet som bolig for kronprinsparret, Frederik og Mary.

Adresse

Amalienborg Slotsplads
DK-1257 København K

Byggeriets øvrige parter

Bygherre: Slots- og Ejendomsstyrelsen
Ingeniør: Rambøll A/S, FRI
Landskabsarkitekt: Jacob Fischer, 2010
Entreprenør: Fagentrepriser
Konsulent: Einar Holms Tegnestue (restaureringsbistand), Olafur Eliasson, Signe Guttormsen, Morten Schelde, John Kørner, Eske Kath, Kathrine Ærtebjerg, Kasper Bonnén, Tal R, Erik A. Frandsen og Jesper Christiansen (kunstnerisk udsmykning), Kulturarvsstyrelsen og Realdania (finansiering)

Anvendelse

Hovedfunktion : Andet byggeri
Bygningsart : Palæ

Referencer
Tobias Faber, Dansk Arkitektur, 1963, Sys Hartmann og Villads Villadsen: Danmarks Arkitektur, Byens huse - Byens plan. Gyldendal 1979. Guide til Dansk Arkitektur I. Mads Falbe-Hansen, Carsten Kjær Sørensen, Dorte Bülow, Poul Schülein og Jens Bertelsen: Frederik VIII's Palæ. Restaurering. Ombygning. Kunstmerisk udsmykning. Forlaget Aristo, 2010. Byggeri 10-2010. Arkitektur DK 3-2011, side 34. "
Amalienborg, Frederik den Ottendes Palæ (Brockdorffs Palæ), København
Amalienborg, Frederik den Ottendes Palæ (Brockdorffs Palæ), København
Amalienborg, Frederik den Ottendes Palæ (Brockdorffs Palæ), København
Amalienborg, Frederik den Ottendes Palæ (Brockdorffs Palæ), København
Amalienborg, Frederik den Ottendes Palæ (Brockdorffs Palæ), København
Amalienborg, Frederik den Ottendes Palæ (Brockdorffs Palæ), København
Amalienborg, Frederik den Ottendes Palæ (Brockdorffs Palæ), København
Amalienborg, Frederik den Ottendes Palæ (Brockdorffs Palæ), København
Amalienborg, Frederik den Ottendes Palæ (Brockdorffs Palæ), København
Amalienborg, Frederik den Ottendes Palæ (Brockdorffs Palæ), København
Amalienborg, Frederik den Ottendes Palæ (Brockdorffs Palæ), København

FORSIDE | BYGNINGER | ARKITEKTER | ARKITEKTFIRMAEROM PROJEKTET | KONTAKT |

ARKARK.DK blev oprettet i 2007 af arkitekter Esben Larsen og Rimas Steponaitis.
Copyright ©ARKARK.DK 2011. All Rights Reserved. Powered by SCIMORE