Syddansk Universitet, Campus Kolding

Arkitekt:

Henning Larsen, arkitekt MAA

Syddansk Universitets nyeste filial, Kolding Campus, består af en markant trekantet bygning ved en ny stor central plads ud mod Kolding Å. Den er i fem etager med et højt atrium, hvor trapper og svalegange forskyder sig i forhold til hinanden og dermed giver rummet en helt særlig dynamik. Den trekantede form gentager sit mønster hele tiden i nye positioner på de forskellige etager.
Bygningen har en meget markant facade, hvor 1600 bevægelige skærme i perforeret stål automatisk ændrer udseende efter behovet for solafskærmning. Skærmene er trekantede og sikrer optimale dagslysforhold og et behageligt indekima i rummene langs facaden, der også er konstant skiftende.
Kolding Campus er byens nye kraftcenter for læring med fag som kommunikation, design, kultur og sprog.
Bygningen indeholder en række bæredygtige tiltag. Dels er det en kompakt bygning med en stor indre rumlighed, som giver mulighed for naturlig ventilation op igennem hele huset. Dels anvendes vandet fra Kolding Å til at køle bygningen, mens solceller og jordvarme bruges som opvarmning. Ydermere er bygningen støbt i miljøvenligt genbrugsbeton. De grønne arealer binder naturen sammen i en økologisk infrastruktur, der med tiden kommer til at strække sig videre ud gennem forskerparken.
Opførelsesdata

Årstal: 2009 - 2014

Adresse

Universitetsparken 1
DK-6000 Kolding

Byggeriets øvrige parter

Bygherre: UBST, Universitets- og Bygningsstyrelsen
Ingeniør: Orbicon A/S, FRI
Landskabsarkitekt: Kristine Jensens Tegnestue ApS

Anvendelse

Hovedfunktion : Institution
Bygningsart : Universitetscenter
Særlige aspekter: Førstepræmieprojekt i indbudt konkurrence 2009.

Referencer
Arkitektur M 5-2009, side 34. "
Syddansk Universitet, Campus Kolding
Syddansk Universitet, Campus Kolding
Syddansk Universitet, Campus Kolding
Syddansk Universitet, Campus Kolding
Syddansk Universitet, Campus Kolding
Syddansk Universitet, Campus Kolding
Syddansk Universitet, Campus Kolding
Syddansk Universitet, Campus Kolding
Syddansk Universitet, Campus Kolding
Syddansk Universitet, Campus Kolding
Syddansk Universitet, Campus Kolding

FORSIDE | BYGNINGER | ARKITEKTER | ARKITEKTFIRMAEROM PROJEKTET | KONTAKT |

ARKARK.DK blev oprettet i 2007 af arkitekter Esben Larsen og Rimas Steponaitis.
Copyright ©ARKARK.DK 2011. All Rights Reserved. Powered by SCIMORE