Högsta Punkten, Lund, Sverige

Arkitekt:

Schmidt, Hammer & Lassen K/S, MAA

Högsta Punkten i Lund, indeholdende hotel og konferencecenter, er et nyt arkitektonisk vartegn for byen. Bygningen forener med sit formsprog og sine funktioner det lokale, det regionale og det globale. Bygningen er placeret i en stor park med udsigt over det historiske Lund og det åbne land. Den fremstår som en homogen klippeblok - en skulpturelt bearbejdet komposition, der klart udtrykker husets hovedkomponeneter. Derved opstår en bygning, der mod gaden og byen har en skandinavisk enkelthed - og som samtidig fremstår organisk, åben og inviterende mod parken og det offentlige rum. Den lyse arkitektur og den åbne, tilgængelige grundplan med direkte forbindelser til byrum og park forankrer bygningen på stedet. Mod ankomsten er husets hjørne løftet og inviterer offentligheden indenfor. Hotel, spa og restaurant er samlet her i den 15 etager høje bygning med 400 værelser til 800 gæster, der supplerer videnskabscenteret, som ligeledes er beliggende i parken. Husets indre organisation er inspireret af middelalderens kringlede bystruktur og facetterede byrum, det tætte byliv, gadernes hierarki og pladsernes betydning for det liv, der leves i de offentlige rum.
Opførelsesdata

Årstal: 2009 - 2011

Adresse

Solbjersvägen, Brunnshög, Solbjer
S-224 68 Lund, Sverige

Byggeriets øvrige parter

Bygherre: Lund Kommun, Stadsbyggnadskontoret
Konsulent: Comwell (operatør)

Anvendelse

Hovedfunktion : Erhverv
Bygningsart : Hotel og konferencecenter

Referencer
"
Links

http://www.shl.dk

FORSIDE | BYGNINGER | ARKITEKTER | ARKITEKTFIRMAEROM PROJEKTET | KONTAKT |

ARKARK.DK blev oprettet i 2007 af arkitekter Esben Larsen og Rimas Steponaitis.
Copyright ©ARKARK.DK 2011. All Rights Reserved. Powered by SCIMORE