Helsingør

Arkitekt:

Ukendt

Især to forhold har haft afgørende betydning for Helsingørs byudvikling. Handelsaktiviteterne, der fulgte i kølvandet på indførelsen af Øresunds-tolden i 1420’erne og opførelsen af Kronborg sidst i 1500-tallet, skabte en betydelig byvækst flere århundreder frem, fulgt op af industriudviklingen i sidste halvdel af 1800-tallet, da bl.a. skibsværftet blev grundlagt og Helsingør blev et betydeligt trafikknudepunkt. Efter 2010 er det navnlig en styrkelse af byens kulturliv, der har virket som en fornyet katalysator på den bymæssige udvikling.
Helsingør er opstået i 1200-tallet på Sjællands nordøstligste pynt, hvor overfarten til Skåne var kortest. På dette tidspunkt opførtes den første bebyggelse i Stengade på de lange, smalle parceller ned mod kysten samt den ældste del af domkirken, Sankt Olai Kirke. I 1420’erne lod Erik af Pommern rejse en borg ved kysten, Krogen, samtidig med at han begyndte at opkræve Øresunds-told af alle skibe, der passerede sundet. Pengene herfra gik i kongens kasse, men mandskabet ombord på skibene benyttede lejligheden til at proviantere i byen, hvorved grundlaget for dens status som international handelsby blev lagt.
Gevinsterne herfra blev omsat i Helsingørs vækst. Byens rektangulære karréstruktur og snævre gadenet blev efter alt at dømme udstukket med udgangspunkt i Stengade og Bjergegade i perioden 1420-50, hvor købmænd, bygmestre, konsuler og værtshusholdere m.fl. begyndte at opføre smukke borgerhuse og gårde. Først var der tale om middelalderhuse, senere fulgte bygninger i renæssance, barok og klassicisme efter. Herudover blev der allerede i 1400-tallet oprettet tre klostre, der manifesterede Helsingør som et kirkeligt centrum indtil reformationen 1536. Den ny byplan var ejendommeligt nok uden torv, hvilket især skyldtes byens særlige funktion som færge- og toldsted samt dens mangel på et naturligt opland.
Et højdepunkt i byggeaktiviteterne var omdannelsen af Krogen til det pragtfulde Kronborg Slot, opført af Frederik den Anden 1574-83 ved hjælp af talentfulde nederlandske bygmestre og håndværkere. I begyndelsen af 1600-tallet havde velstanden udviklet Helsingør til Danmarks næststørste by.
Svenskekrigene 1658-60 med tabet af Skåne, Halland og Blekinge samt pesten 1711 betød imidlertid et stærkt tilbagefald for byen, inden den florissante periode sidst i 1700-årene igen stabiliserede situationen. Men endnu engang forværredes konjunkturerne for sundhandelen under Napoleon-krigene og den danske statsbankerot 1813, før den gryende industrialisme betød fremgang i løbet af 1800-tallet, skønt Øresunds-tolden ophørte i 1857.
Jernbanen kom til Helsingør 1864, en ny station til den ny Kystbane-strækning blev opført 1891 ved havnen, hvor der også etableredes nye færgelejer til Sveriges-trafikken, og nye virksomheder som bryggeriet Wiibroe (anlagt 1840) og et jernskibsværft (1881) så dagens lys. De mange nye arbejdspladser medførte naturligt nok en udvidelse af byens boligområder uden om den gamle bykerne. Her ligger to af Jørn Utzons væsentligste arbejder, hans eget hus fra 1952 og den berømte boligbebyggelse, Kingohusene, opført 1958-60.
Men Helsingør byder også på andre nyere arkitekturværker med andre funktioner. Det gælder for eksempel LO-Skolen af Jarl Heger, Ebbe og Karen Clemmensen (fra 1969 og fremefter), Hellebo af Gunnløgsson og Jørn Nielsen (1969-70), institutionen Montebello af Hoff & Windinge (1969-74), Helsingørs Rensningsanlæg af Lundgaard & Tranberg (1993-96) og Helsingør Psykiatriske Hospital af Plot/BIG (2004-06).
I de senere år er det hovedsagelig byens kulturinstitutioner, der oven på industrivirksomhedernes lukning har fået et løft. En del af de gamle bygninger på skibsværftet indgår i det nye Kulturværft, opført af AART 2009-11, og en gammel tørdok er blevet konverteret til et underjordisk søfartsmuseum 2010-14 med BIG som arkitekt. Endelig er hele naboområdet med Kronborg blevet restaureret og frilagt og udgør i dag Kulturhavn Kronborg.
Opførelsesdata

Årstal: 1231 - 1426
Bygningsændringer og ombygninger:
Sankt Olai Kirke, påbegyndt 1200-50.
Borgen Krogen opført i 1420'erne.
Nyanlæggelse af Helsingør i 1420'erne.
Øresundstolden indføres af Erik af Pommern.
Gråbrødre-, Sortebrødre- og Karmeliterklostret oprettet 1420-30.
Sankt Mariæ Kirke, 1430-85.
Karmeliterklostret opført 1450-1500.
Stengade 66, Oxernes Gård, opført for Johan Oxe fra 1459.
Stengade 74, opført ca. 1500.
Strandgade 79, gl. apotek, opført ca. 1500.
Sankt Annæ Gade, Karmeliterhuset fra 1516 - vestgavl af Herluf Trolle 1550-90.
Stengade 72, opført 1551.
Krogen ombygges til Kronborg af Frederik II 1574-83.
Strandgade 27, opført 1577.
Stengade 76, opført 1579.
Strandgade 91, Rasmussens Gård, opført for Jørgen Mahr ca. 1580.
Lystslot (senere Marienlyst) opført af Frederik II 1587, udvidet 1759-63.
Strandgade 55, opført for Jacob Willumsen 1592.
Stengade 50, opført for Rasmus Regelsen 1639.
Strandgade 77, gl. apotek, opført for Johan Kruse 1642.
Skåne, Halland og Blekinge afstås til Sverige under svenskekrigene 1658.
Stengade 64, opført for Nikolaj Christian Dahl 1739.
Stengade 68, opført af J. C. Krieger 1740.
Stengade 48, opført for J. G. Putscher 1752.
Strandgade 75, opført ca. 1750.
Rosenkildestien 1, 1755.
Strandgade 95, opført af Philip de Lange 1759-61.
Stengade 79, nu nr. 83, opført for van der Osten 1769-70.
Stengade 46, svensk konsulatsgård, opført af Adelcrantz 1784-91.
Strandgade 93, opført af A. C. Wilcken og C. F. Harsdorff 1791-93.
Stengade 59, Rådhuset, opført for Bernhardt Seidelin 1854-55.
Lappen, fisker- og færgemandshuse, 17. og 18. århundrede.
Øresundstolden ophæves 1857.
Helsingørs første jernbanestation af Carl Wolf på Trækbanen 1862.
Jernbaneforbindelse over Hillerød til København 1864.
Øget skibstrafik med Sverige fra 1891.
Toldkammerbygningen af J. D. Herholdt 1891 (nu kulturhus).
Banegården, opført af Heinrich Wenck og N. P. C. Holsøe 1891.
Kystbanen åbner 1897.
Industrivirksomheder som Bryggeriet Wiibroe og Helsingør Jernskibs- og Maskinbyggeri, 1882 (skibsværft) blomstrer.
J. L. Tvedesvej, Helsingør Alderdomshjem, af N. P. C. Holsøe 1918-19.
Vestervang Kirke af Holger Jensen, 1965.
Kingohusene af Jørn Utzon, 1958-60.
Trækbanen 2, Plejehjem af Jørn Utzon og Birger Schmidt, 1966.
Hellebo af Halldor Gunnlögsson og Jørn Nielsen, 1969-70.
LO-Skolen af Jarl Heger, Karen og Ebbe Clemmensen, 1969 og fremefter . Projekt af Jørn Utzon.
Montebello, Hoff & Windinge, 1969-74.
Nordsjællands Biogasanlæg, Klaus Helweg-Larsen, 1988-90.
Helsingør Kraftvarmeværk, Klaus Helweg-Larsen, 1988-91.
Helsingør Skibsvæfft lukker 1983.
Wibroe lukker i 1990'erne.
Færgeterminal, Blegvad, Thorup og Bonderup, 1991.
Helsingør Politihus, Arkitema, 1991-92.
Helsingør Rensningsanlæg, Lundgaard og Tranberg, 1993-96.
Rosenkildestien 1, tilføjelse 2001.
Institutionen Grønnehaven af Arkitema 2002-03.
Villa på Nordre Strandvej 26 B af Finn Strabo, 2003.
Helsingør Psykiatriske Hospital af Plot (nu BIG) 2004-06.
Børnehuset Bøgen i Snekkersten af 2r Arkitekter 2009.
Helsingør Kulturværft af AART 2009-11.
Helsingør Søfartsmuseum af BIG 2010-14.
Fornyelse af Kronborg, Kulturhavn Kronborg, 2008-14.

Adresse

Stengade, Bjergegade, Strandgade, Sankt Annæ Gade m.fl.
DK-3000 Helsingør

Byggeriets øvrige parter

Bygherre: Flere

Anvendelse

Hovedfunktion : Andet byggeri
Bygningsart : Bydannelse med byhuse, købmandsgårde m.v.

Referencer
Hugo Matthiessen: Helsingør i Middelalderen i Laurits Pedersen: Helsingør i Sundtoldtiden 1426-1857, II, 1929, side 21. Harald Langberg: Hvem Byggede Hvad 2, Politiken 1969. Sys Hartmann og Villads Villadsen: Danmarks Arkitektur. Byens huse - byens plan, Gyldendal 1979. Rikke Tønnes: Stephen Hansens Palæ, 1997. Gyldendal: Den Store Danske Encyklopædi. Richard Weston: Utzon. Edition Bløndal 2002. Arkitektur Guide Øerne, Arkitektens Forlag, 2006, side 54 og 59. "

FORSIDE | BYGNINGER | ARKITEKTER | ARKITEKTFIRMAEROM PROJEKTET | KONTAKT |

ARKARK.DK blev oprettet i 2007 af arkitekter Esben Larsen og Rimas Steponaitis.
Copyright ©ARKARK.DK 2011. All Rights Reserved. Powered by SCIMORE