Ankerskogen Svømmehal, Hamar, Norge

Arkitekt:

Schmidt, Hammer & Lassen K/S, MAA

Ankerskogen Svømmehal i Hamar var Norges og Nordeuropas største svømmehal, da den blev bygget i 1980. Den nye svømmehal er en markant opgradering af det eksisterende anlæg med tilføjelse af nye funktioner, således at der opnås en helstøbt, arkitektonisk løsning. Alle hovedfunktioner, der som DGI-byen i København omfatter både svømme-, wellness- og caféfunktioner, er placeret logisk i forhold til hinanden, grunden og landskabet. Det enkle, skarptskårne anlæg ligger i landskabet med sine smukt komponerede hvide flader og store terrasseanlæg. En ny foyer i dobbelt højde erstatter den eksisterende og kommer til at fungere som svømmehallens hjerte med billetsalg og café i nær visuel kontakt med alle husets aktiviteter. På ankomstsiden mod nord placeres den meget aktive og støjende familieafdeling. I nær forbindelse til konkurrencebassinet placeres et nyt 25 m bassin, og i et roligt område mod syd i nær kontakt til landskabet placeres nye spa-funktioner samt terapi- og oplæringsbassiner. Samtidig renoveres og integreres de eksisterende bade- og omklædningsfaciliteter. En eksisterende tennishal foreslås på længere sigt inddraget aktivt i anlægget med tilbud om forskelligartede sports- og motionsaktiviteter. Udvendigt fremstår svømmehallen med hvide pudsede flader og stor åbenhed og afvekslende lysindfald gennem glaspartierne. Indvendigt er materialebrugen ligeledes enkel, lys og imødekommende. En ny forplads med parkering og aktivitetsflader tilbyder byens borgere og hallens brugere nye muligheder for udfoldelse.
Opførelsesdata

Årstal: 2008 - 2010
Bygningsændringer og ombygninger:
Den oprindelige svømmehal er opført i 1980

Adresse

Ankerskogveien 7
N-2319 Hamar, Norge

Byggeriets øvrige parter

Bygherre: Hamar Kommune
Ingeniør: Moe & Brødsgaard, FRI
Landskabsarkitekt: Torben Schønherr Landskab

Anvendelse

Hovedfunktion : Institution
Bygningsart : Svømmecenter og wellness-center i tidligere svømmehal
Særlige aspekter: Førstepræmieprojekt i prækvalifikations-konkurrence 2007

Referencer
Arkitekten 01-2008, side 23. "
Links

http://www.shl.dk

FORSIDE | BYGNINGER | ARKITEKTER | ARKITEKTFIRMAEROM PROJEKTET | KONTAKT |

ARKARK.DK blev oprettet i 2007 af arkitekter Esben Larsen og Rimas Steponaitis.
Copyright ©ARKARK.DK 2011. All Rights Reserved. Powered by SCIMORE