Viborg Ny Rådhus

Arkitekt:

Henning Larsens Tegnestue A/S, arkitekter MAA

Viborg Kommune har efter kommunesammenlægningen i 2007 fået et nyt skulpturelt rådhus med en bæredygtig profil, der tillige kan gå hen og blive byens nye vartegn. Rådhuset har energirigtige solceller på taget og termoaktive dæk, der gør det til en ideel funktionel ramme om kommunens mere end 900 ansatte i administrationen samt dens besøgende borgere og gæster. Med huset følger Viborg en fornem tradition for administrative bygninger af høj kvalitet i Danmark.
Det nye rådhus er placeret på et tidligere kaserneområde lidt uden for Viborg, hvor det demokratisk er udformet lyst, åbent og fleksibelt som en stor hvid skulptur, der svæver over en mørk base af lavere bygninger, der med bevoksede tage nænsomt er integreret i landskabet. Her åbner det sig mod rådhuspladsen og den nye grønne rådhuspark.
I det store dynamiske atrium, der spænder over seks etager fra gulv til loft, indgår den brede siddetrappe i egetræ som et skulpturelt samlende element. Her findes endvidere informationstavler, ekspeditionsskranker, møderum, venteområde og en multisal. Rummet er karakteriseret af det afstemte dagslys, der strømmer ind gennem facader og ovenlysets stålkonstruktion og bliver reflekteret af de hvide overflader.
De næste etager rummer konference- og mødefaciliteter, åbne kontorlandskaber med fleksrum, samtalerum, mødeværelser og en byrådssal. På husets øverste etage, med fin udsigt og direkte adgang til en stor, attraktiv tagterrasse, er medarbejderkantinen og køkkenet placeret.
Rådhuset er opført i en betonkonstruktion med facader domineret af bånd af dybe kassetter, der udover at fungere som solafskærmning giver huset et markant udtryk udadtil, hvor tagets form afspejler atriets geometri.
Opførelsesdata

Årstal: 2008 - 2011

Adresse

Prinsens Allé 5
DK-8800 Viborg

Byggeriets øvrige parter

Bygherre: Viborg Kommune
Ingeniør: Cowi A/S, FRI
Landskabsarkitekt: Lisbeth Westergaard
Entreprenør: Fagentrepriser
Konsulent: Bascon A/S (bygherrerådgivning) og Kjeld Nupen (bronzeskulpturer)

Anvendelse

Hovedfunktion : Institution
Bygningsart : Rådhus
Særlige aspekter: Førstepræmieprojekt i indbudt projektkonkurrence 2007

Referencer
Arkitekten 02-2008, side 14. Politiken 05-12-2007. Licitationen 06-12-2007. Byggeri 10-2008, 7-2011 og 4-2012. "
Viborg Ny Rådhus
Viborg Ny Rådhus
Viborg Ny Rådhus
Viborg Ny Rådhus
Viborg Ny Rådhus
Viborg Ny Rådhus
Viborg Ny Rådhus
Viborg Ny Rådhus
Viborg Ny Rådhus
Viborg Ny Rådhus
Viborg Ny Rådhus
Viborg Ny Rådhus
Viborg Ny Rådhus
Viborg Ny Rådhus
Viborg Ny Rådhus
Viborg Ny Rådhus
Viborg Ny Rådhus
Viborg Ny Rådhus
Viborg Ny Rådhus
Viborg Ny Rådhus
Viborg Ny Rådhus
Viborg Ny Rådhus

FORSIDE | BYGNINGER | ARKITEKTER | ARKITEKTFIRMAEROM PROJEKTET | KONTAKT |

ARKARK.DK blev oprettet i 2007 af arkitekter Esben Larsen og Rimas Steponaitis.
Copyright ©ARKARK.DK 2011. All Rights Reserved. Powered by SCIMORE