Silkeborg Papirfabriks Højskole (Performers House)

Arkitekt:

Schmidt, Hammer & Lassen K/S, MAA

Det nye bygningskompleks til Performers House er beliggende på Papirfabrikkens område, hvor det er fint tilpasset den historiske kontekst. Det består af tre hovedelementer: Den gamle kedelbygning, et nyopført hus samt et udendørs pladsrum opdelt i mindre intime byrum, kaldet Plaza.
Projektet betegnes som et smukt og stofligt hus i prunkløs enkelthed, der indpasser og indlever sig i konteksten og de funktionelle krav. Blandt andet udtrykker den overordnede bearbejdning af byrummet en vilje og et ønske om at skabe sted og identitet i bygningerne, indenfor såvel som udenfor.
Projektet er tillige et arkitektonisk velfungerende samlet højskole-anlæg, som på overbevisende måde er tænkt ind i den omgivende bymæssige sammenhæng. Det virker udadvendt med de åbne scener, og Plaza vil i høj grad tilstræbe sammensmeltningen mellem unge performere under uddannelse og byens øvrige liv.
Arkitekturen er bevidst enkel og rå. Den industrielle karakter giver et spændende modspil til faglokaler og øverum. Performers House rummer to scener, der de kommende år vil byde på kultur-oplevelser for silkeborgenserne. Den ene åbner sig helt bogstaveligt mod byen, når de fire meter høje glasdøre slås op, og den transformeres til en udendørs koncertscene. Selve huset er beklædt med en perforeret, rustrød stålkappe, der som en stjernehimmel stråler om aftenen. På den udendørs Plaza vil små, intime byrum danne pulserende bindeled mellem højskole, musikteater, biograf, mediehus og boliger på Papirfabrikken.
Opførelsesdata

Årstal: 2006 - 2007

Adresse

Papirfabrikken 74
DK-8600 Silkeborg

Byggeriets øvrige parter

Bygherre: Højskolen Performers House
Ingeniør: DAI-Gruppen A/S, Esbjerg
Entreprenør: Skanska Danmark A/S
Konsulent: Rambøll Danmark A/S (bygherrerådgivning), Realdania, Silkeborg Kommune, Århus Amt og Kulturministeriet (finansiering), AB Studiedesign Århus (akustik)

Anvendelse

Hovedfunktion : Institution
Bygningsart : Højskole for teater, dans og musik
Særlige aspekter: Førstepræmieprojekt i indbudt projektkonkurrence 2005. Tildelt Emirates Glass LEAF Awards Grand Prix 2008.

Referencer
Jørgen Sestoft: Danmarks Arkitektur. Arbejdets bygninger. Gyldendal, 1979. Byggeri 6-2007. Arkitektur DK 8-2007, side 506, og 3-2013, side 45. ArkitekturMagasinet 1-2009, side 49. Portrætteret i DR K 10-01-2012. "

FORSIDE | BYGNINGER | ARKITEKTER | ARKITEKTFIRMAEROM PROJEKTET | KONTAKT |

ARKARK.DK blev oprettet i 2007 af arkitekter Esben Larsen og Rimas Steponaitis.
Copyright ©ARKARK.DK 2011. All Rights Reserved. Powered by SCIMORE