Malmö Stadsbibliotek, Sverige

Arkitekt:

Henning Larsens Tegnestue A/S, arkitekter MAA

Det ny bibliotekskompleks består af tre fritstående volumener - den oprindelige bygning, den nye centrale, cylinderformede entrébygning og den nye, store biblioteks-bygning - sammenholdt af lette glasgange.
Entrérummet indeholder et tre etagers højt rum med læsebalkoner, hvor ovenlyset siver ned langs væggene. Den anden nybygning er komponeret over samme kvadratiske grundform som den gamle bygning. Den rummer en fire etager høj bibliotekssal med glasfacader mod parken samt en L-formet lukket fløj. Adgangen til etagerne i de nye og gamle bygninger sikres af trapper og elevatorer.
Bibliotekshallen, hvis tag bæres af fire cylinder-formede søjler, domineres af en slags kæmpereol - delt op i åbne celler med bogreoler og sammenholdt af en let trappe mod glasfacaden.
Gennem denne arkitektoniske organisation og en letopfattelig skiltning er det hensigten at publikum inclusive handicapgrupper skal kunne orientere sig på en nem og overskuelig måde. Ikke mindst behandlingen af dagslyset stimulerer dette mål.
I den gamle biblioteksbygning er det centrale gårdrum overdækket med et glastag, der filtrerer lyset ned gennem etagerne. Ombygningen her er fuldt og helt Henning Larsens arbejde, der afsluttedes i 1999.
Derimod strakte opførelsen af nybygningen sig over et usædvanligt langt forløb på grund af hårde sparerunder, omprojekteringer og langvarige byggestop. Ikke mindst det svenske entreprenørfirma PEAB var hovedansvarlig for tumulterne. Det har bl.a. haft som konsekvens, at materialevalget og detaljeringen er ændret, og at biblioteksindretningen ikke er foretaget af Henning Larsens Tegnestue.
Opførelsesdata

Årstal: 1994 - 1997

Adresse

Regementsgatan 3
S-211 42 Malmö, Sverige

Byggeriets øvrige parter

Bygherre: Malmö Stadsfastigheter, Kommunfastigheter
Ingeniør: J & W Bygg- & Anläggning AB, Lidingö (konstruktioner), VVS Gruppen AB, Lund (VVS), Elkab, Malmö (el)
Landskabsarkitekt: Henning Larsens Tegnestue A/S, Stig L. Andersson ApS Landskabsarkitekter ved Henrik Jørgensen
Entreprenør: PEAB Entreprenad Syd AB, Skanska (kælder og råhus)
Konsulent: Jordan Akustik

Anvendelse

Hovedfunktion : Institution
Bygningsart : Hovedbibliotek
Særlige aspekter: Førstepræmieprojekt i indbudt konkurrence 1993. Byggeriet er påbegyndt 1994, men er afbrudt i foråret 1995 på grund af politisk kursskifte i Malmös byråd

Referencer
Arkitektur DK 6-1996, side 352, og 6-1997, side 332. Arkitektur S 3-1996, side 16, og 8-1997, side 4. Forum 4-1997, side 57. a+u, Architecture and Urbanism, 8-1998. The Architectural Review, 1216-1998, side 52. Architecture and Urbanism (a+u) 8-1998, side 40. Det Danske Kulturinstitut og Dansk Arkitektur Center: The Danish Wave, udstillingskatalog, 1998. Frame 8-1999, side 50. Byggekunst 1-2000, side 40. Henrik Sten Møller: Legen og Lyset. En frise over Henning Larsen som menneske og arkitekt. Politiken, 2000. "
Malmö Stadsbibliotek, Sverige
Malmö Stadsbibliotek, Sverige
Malmö Stadsbibliotek, Sverige
Malmö Stadsbibliotek, Sverige
Malmö Stadsbibliotek, Sverige
Malmö Stadsbibliotek, Sverige
Malmö Stadsbibliotek, Sverige
Malmö Stadsbibliotek, Sverige
Malmö Stadsbibliotek, Sverige
Malmö Stadsbibliotek, Sverige
Malmö Stadsbibliotek, Sverige
Malmö Stadsbibliotek, Sverige
Malmö Stadsbibliotek, Sverige
Malmö Stadsbibliotek, Sverige
Malmö Stadsbibliotek, Sverige

FORSIDE | BYGNINGER | ARKITEKTER | ARKITEKTFIRMAEROM PROJEKTET | KONTAKT |

ARKARK.DK blev oprettet i 2007 af arkitekter Esben Larsen og Rimas Steponaitis.
Copyright ©ARKARK.DK 2011. All Rights Reserved. Powered by SCIMORE