Reno Nord, Aalborg

Arkitekt:

Arkitektfirmaet C. F. Møllers Tegnestue, arkitekter MAA

Skærpede EU-miljøkrav gjorde det i 2002 nødvendigt at etablere en ny ovnlinjebygning på Reno-Nord Forbrændingsanlæg øst for Aalborg. Herved fik det sammensatte bygningskompleks endnu et element i stor skala.
Herudover blev der foretaget en modernisering af de eksisterende bygninger, en ombygning af administrationsbygningen og en renovering af facaderne, så anlægget i dag fremtræder med et lysere og mere moderne udtryk.
Den store nye ovnbygning opbrydes ved en opdeling af facaden i tre lag: nederst en mørk base i malet beton, i midten lyse metalplader med et bølgende udtryk og øverst et vandret vinduesbånd af profilglas, der giver gode dagslysforhold dybt ind i bygningen. Facadepartierne integrerer trapper og elevatorer og er forsynet med lysspalter. På toppen af den 42 meter høje ovn findes en platform, hvor der er udsigt over det nordjyske landskab.
Facaderenoveringen af det gamle anlæg blev foretaget med respekt for den overordnede komposition. De rå betonoverflader blev istandsat og malet i en mørk, næsten sort farve, de mørke metalplader udskiftet med lyse som i nybygningen, og kontorbygningen fik ny glas- og aluminiumfacade.
Opførelsesdata

Årstal: 2002 - 2005

Adresse

Troensevej 2
DK-9220 Aalborg Øst

Byggeriets øvrige parter

Bygherre: Reno Nord I/S
Ingeniør: Rambøll A/S, FRI
Landskabsarkitekt: Landskabskonsulenterne A/S
Entreprenør: Fagentrepriser

Anvendelse

Hovedfunktion : Industri
Bygningsart : Forbrændingsanlæg
Særlige aspekter: Førstepræmieprojekt i indbudt konkurrence 2002.

Referencer
Arkitektur DK 3-2006, side 152. Byggeri 9-2005, side 26, og 8-2006, side 40. "
Reno Nord, Aalborg
Reno Nord, Aalborg
Reno Nord, Aalborg
Reno Nord, Aalborg
Reno Nord, Aalborg
Reno Nord, Aalborg
Reno Nord, Aalborg
Reno Nord, Aalborg

FORSIDE | BYGNINGER | ARKITEKTER | ARKITEKTFIRMAEROM PROJEKTET | KONTAKT |

ARKARK.DK blev oprettet i 2007 af arkitekter Esben Larsen og Rimas Steponaitis.
Copyright ©ARKARK.DK 2011. All Rights Reserved. Powered by SCIMORE