A. P. Møller Skolen, Schleswig, Slesvig Gymnasium, Schleswig-Holstein, Tyskland

Arkitekt:

Arkitektfirmaet C. F. Møllers Tegnestue, arkitekter MAA

Skolen er opbygget med et enkelt, klart og ukompliceret hovedgreb, hvor undervisningsrummene er placeret i en U-form omkring to store indre rum. Det ene rummer aula med kantine, festsal og videncenter. Det anden består af en større idræts- og multihal med tre baner. Et stort, let skrånende tag samler hele kompositionen. Skolens placering og udformning tager udgangspunkt i grundens nærhed til Slesvig by og den naturskønne, smalle Slien Fjord, samt et ønske om en tidløs arkitektur. Bygningen er i tre etager opført i gul tegl med kobbertag.
Skolens ydre tegnes af to enkelte elementer: En stor, muret teglkrop i gule sten samt en stor, skrånende kobbertagskive, som skærer sig igennem skolens masse og synliggør de to indre rumligheders konturer. Teglkroppens facader er udført som to lag og fremstår som en muret, sammenhængende figur med dybe nicher og indsnit til en let facade, som ligger bag murværket i læ for sol, vejr og vind. Disse dybe facader er på en gang både lyse og åbne og giver huset karakter. I kontrast hertil stikker skolens festsal ud klædt i mørkegråt, bornholmsk granit.
De store centralt beliggende fællesrum og sportsarealer er multifunktionelle og udformet, så de fremstår med en oplevelsesrig rumlig sammenhæng. Den skrånende tagskive med lysåbninger virker som en gestus, der samler hele skolen og tegner dens profil.
Skolen er en donation fra A. P. Møllers Fond til Dansk Skoleforening for Sydslesvig. Den nye fællesskole til det danske mindretal får plads til 625 elever fra 7. klasse til og med 3.g.
Opførelsesdata

Årstal: 2007 - 2008

Adresse

Fjordvej 1, Auf der Freiheit, Holm
D-24837 Schleswig, Slesvig, Schleswig-Holstein, Tyskland

Byggeriets øvrige parter

Bygherre: A. P. Møller og Hustru Chastine Mærsk Mckinley Møllers Fond til Almeene Formål
Ingeniør: Rambøll A/S, FRI
Landskabsarkitekt: Kessler & Krämer
Entreprenør: Fagentrepriser
Konsulent: Olafur Eliasson (kunstnerisk udsmykning)

Anvendelse

Hovedfunktion : Institution
Bygningsart : Gymnasium og folkeskole
Særlige aspekter: Førstepræmieprojekt i indbudt konkurrence 2006. Tildelt RIBA-pris 2010. Tildelt Worldwide Brick Award 2010.

Referencer
Arkitektur DK 4-2009, side 64. Licitationen 23-06-2006 og 03-09-2008. Petersen Tegl 17-2006 og efterår 2008. Byggeri 6-2006. Berlingske Tidende 28-08-2008. Arkitekten 07-2010, side 57. Politiken 22-08-2010. Kasper Lægring og Badeloch Vera Noldus (red.): Skjulte skatte i grænselandet. Dansk bygningsarv i Slesvig og Holsten. Bianco Luno, 2010. "

FORSIDE | BYGNINGER | ARKITEKTER | ARKITEKTFIRMAEROM PROJEKTET | KONTAKT |

ARKARK.DK blev oprettet i 2007 af arkitekter Esben Larsen og Rimas Steponaitis.
Copyright ©ARKARK.DK 2011. All Rights Reserved. Powered by SCIMORE