Riyadh King Abdullah Financial District, Saudi Arabien

Arkitekt:

Henning Larsens Tegnestue A/S, arkitekter MAA

Visionen for den store masterplan "King Abdullah Financial District" rummer et af de største finanscentre i Mellemøsten - på størrelse med hele det indre København.
King Abdullah Financial District er placeret i den nordlige ende af Riyadh. Intentionen bag byggeriet er at skabe en tæt og intens bydel ved at bringe finansinstitutionerne sammen inden for et fysisk veldefineret område. Boliger og rekreative områder er med til at gøre området levende og attraktivt døgnet rundt.
Masterplanen forener den traditionelle arabiske by med den moderne storbymetropol. Designet er tilpasset det ekstreme klima og behovet for afkøling og afskærmning fra den stærke sol. Hjertet i byen er en transformation af den saudiske wadi, der er et lavtliggende område i ørkenen, der kun bliver grønt efter regnskyl. Her er wadien et grønt, skyggefuldt og rekreativt område, hvor der er butikker, restauranter og sportsanlæg. Wadien forbinder de forskellige dele af byen med hinanden.
Bydelen indeholder omkring 75.000 arbejdspladser og får, som et af de første steder i Saudi-Arabien, tilført offentlig transport i form af en løftet letbane. De væsentligste bygninger er forbundet med hinanden ved hjælp af klimatiserede gangbroer i tredje sals højde, hvilket betyder, at man principielt kan gå til alle møder i finansdistriktet - en helt usædvanlig mulighed i Riyadh.
Finansdistriktets karakteristiske profil med en gruppering af højhuse kommer til at skille sig ud fra resten af byen og tilføre det vidtstrakte Riyadh et fremtrædende nyt vartegn.
Opførelsesdata

Årstal: 2007 - 2015

Adresse

King Abdullah Financial District
SA-? Riyadh, Saudi Arabien

Byggeriets øvrige parter

Bygherre: Capital Market Authorities
Ingeniør: Büro Happold
Landskabsarkitekt: Henning Larsens Tegnestue A/S

Anvendelse

Hovedfunktion : Erhverv
Bygningsart : Masterplan for erhvervsbydel
Særlige aspekter: Førstepræmieprojekt i international konkurrence 2006.

Referencer
Arkitekten 08-2006, side 37. Politiken 2-06-2006 og 27-04-2008. Licitationen 6-06-2006. Berlingske Tidende 02-09-2007. Danske Ark Byg 11-2007. Vist på DR K 22-01-2014. "

FORSIDE | BYGNINGER | ARKITEKTER | ARKITEKTFIRMAEROM PROJEKTET | KONTAKT |

ARKARK.DK blev oprettet i 2007 af arkitekter Esben Larsen og Rimas Steponaitis.
Copyright ©ARKARK.DK 2011. All Rights Reserved. Powered by SCIMORE