Bella Sky Comwell Hotel, København

Arkitekt:

3xN (Nielsen, Nielsen & Nielsen), arkitekter MAA

To dynamiske 75 meter høje glastårne er Ørestads ny skæve vartegn. De rummer et markant hotel ved Bella Center, kaldet Bella Sky Comwell Hotel. Det er Nordens største med 814 værelser, wellness-center, restaurant, café og skybar.
Bygningen er individualistisk og uden sammenhæng med Ørestads øvrige bygninger, men adskiller sig fra naboerne med vinklede facader og skrå hældninger. Den fremstår forskelligt afhængigt af afstand, synsvinkel, dagslys, indre belysning og årstid, men forekommer ikke æstetisk elegant. Som regel virker bygningen enten for bred eller for slank, afhængig af observationspunktet.
De to tårnbygninger fremstår lyse med lette, trekantede facadeelementer opbygget i aluminium og glas, mens basen er udført i beton med glaspartier. Selve indretningen er foretaget i skandinavisk design med en vellykket lobby forsynet med en slank trappe, og på 23. etage kan gæsterne benytte restaurant, café og skybar, mens de lader blikket glide over Københavns tårne og omkringliggende grønne arealer. På en stor tagterrasse, etableret i tredje sals højde, er der rig mulighed for at nyde solens stråler - forår, sommer og efterår.
Opførelsesdata

Årstal: 2008 - 2011

Adresse

Center Boulevard 5
DK-2300 København S

Byggeriets øvrige parter

Bygherre: Copenhagen Congress Center og Bella Center
Ingeniør: Rambøll A/S og EKJ A/S, FRI
Landskabsarkitekt: GHB Landskabsarkitekter ApS
Entreprenør: NCC Danmark A/S
Konsulent: Cowi A/S, FRI (bygherrerådgivning)

Anvendelse

Hovedfunktion : Erhverv
Bygningsart : Hotel
Særlige aspekter: Førstepræmieprojekt i indbudt konkurrence 2006. Tildelt IABSE Danmarks konstruktionspris 2011. Tildelt den internationale FIB Award 2014.

Referencer
Licitationen 08-12-2006 og 18-08-2008. Ingeniøren 27-02-2009. Politiken 19-05-2011. Byggeri 10-2011. "
Bella Sky Comwell Hotel, København
Bella Sky Comwell Hotel, København
Bella Sky Comwell Hotel, København
Bella Sky Comwell Hotel, København
Bella Sky Comwell Hotel, København
Bella Sky Comwell Hotel, København
Bella Sky Comwell Hotel, København

FORSIDE | BYGNINGER | ARKITEKTER | ARKITEKTFIRMAEROM PROJEKTET | KONTAKT |

ARKARK.DK blev oprettet i 2007 af arkitekter Esben Larsen og Rimas Steponaitis.
Copyright ©ARKARK.DK 2011. All Rights Reserved. Powered by SCIMORE